Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Op ad Dagen kom Trin e, som med Theatreti Shngende
havde været med derude i Kirken og seet Alt.
»Bønderne vare det Bedste,«« sagde hun; ,,ja Bonderne i
deres lange Kofter med Solvknapper, de bare Kisten ind ad den
midterste Kirkedor; og Orgelet spillede og alle Klokkerne klang,
og Koug Christian den Ottende, kulsort klædt, og Bispen
i Bispekaaben og med Krumstav gik dem imøde; det var høiti-
deligt at see; men her i Kjøbenhavn iaftes« det holdt jeg ikke as;
der gik det i en Fart, i en Galop, de Forreste rede for stærkt
og de Andre maatte følge efter; Liigvognen foer, saa at Kisten
dandsede ved det. De stakkels gamle Mennesker. Cominandeurer
og Etatsraader, maatte løbe; det fandt jeg ikke passende; der
skal være Syn ved en Ting, Skinnet er dog ogsaa Noget! en
af de gamle Mænd var ved at segne, og man har sagt mig, at
han ved Vesterport maatte sætte sig op bag paa Liigvognen, og
nu skal han være død; nu ligger han ligesom Kong Frederik.
Der blev sunget saa smukt fra Volden, det var et «Farvell«
og ved Frihedsstotten sang Bønderne, og saa kom Krigsfolk og
Kanoner, der fulgte med fra Jernvorten; langsomt kjørte de,
jeg var længe bag efter, og det var ikke rart nær ved Byen;
der gik vilde Skarer og sang og raabte Hurral de kastede Snee-
holde og Fakkelstumper efter os. Ved hver Kro holdt Krigs-
folkene med Liigvognen, de kjørte op for Døren og gik ind at
drikke; det saae ikke godt ud, men det var en kold Nat for de
stakkels Mennesker. Faklerne skinnede saa rode; hvor jeg kom
forbi dem, stod en heel Skare Bonder om Liigvognen og sang
en Psalme, og fra alle Landsbyerne ringede Klokkerne og fra
hvert Bondehuus skinnede et Lvs i Vinduet ud over Mark og
Vei, der var hvid af Snee. Baron Herman saae jeg ogsaa;
jeg saae hani i Kirken, og han kjendte mig, og da det Hele
var forbi og vi gik, hilsede han mig; det gjsr han altid, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
