- Project Runeberg -  De to Baronesser /
217

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217

Holger og Herman erfarede snart, hvem Elisabeth
var, og Herman, som den af hende selv Underrettede, kom
hurtigst ind i Historie11.

,,Det Barn var det!« tænkte han, »det Barn, vi lovede
at være Fader og Beskytter.«« Der gik Alvor igjennem hans
Sjæl, han følte igjeii Glæde over sin Opførsel, Tak til Gud,
som havde beskyttet hende og ham.

»Mod til at tale til hende har jeg ikke.«

»Da har jeg!« sagde Holger og gik rask hen til Etats-
raaden, som han var inderlig glad ved at see, sagde han; den
unge Dame havde vist grebet et lykkeligtNummer, vedblev han,
og spurgte, hvad hun havde faaet, om det var første Gang hun
var i Kjøbenhavn, om hun alt her havde været paa mange
Baller, hvilke Stykker huii havde seet i Theatret? Kort, den
sædvanlige Conversationsliste blev gjennemgaaet; Holger talte
saa utvungent, at Elisabeth næsten begyndte at tvivle paa sin
egen Hukommelse. Hermait derimod nærmede sig ikke, før
Etatsraaden tog bort; til ham sagde han et Par Ord og bøiede
sig fremmed, med stor Høflighed, for Elisabeth.

Hvilken Aften! Aldrig havde Erindringen om Lonkamret
været saa levende hos hende, som ved dette første Besøg iSaloii-
Verdenen, denne Indtrædelse just hos den gamle Baronesse.
Mødet her med de to Mæ11d fra hendes Livs meest angestfulde
Aften bragte alle hendes Lemmer til at zittre; endelig sad hun i
Vognen. -
»Det var nok for Meget paa eengang?« sagde Ctatsraadetiz
»men nu har Dit seet den Stads.»

Elisabeth svarede ikke; der var i hendes Sjæl en Kamp,
om hun skulde, om hun kunde sige ham: disse to Mæ11d har
jeg for seet, den Ene, som nu stod saa freinmed, at han ikke
sagde et Ord til mig, har været min Ledsager, min Hjelper; der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free