Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
fast, blev hun rolig. Døreir ud til Sidebhgningeti klapprede i eet
Vak, hvert Vindstod satte den i Bevægelse, den var kun lukket
med en Krampe af Seilgarn. Elisabeth reiste sig igjen heelt op;
hun maatte vide, hvad Døren feilede, og da hun kom derhesi og
rørte ved Seilgarnet, og Døren var as det Slags Dore, som
heller springe op end forholde sig lukkede, foer den tilbage udad, saa
at Elisabeth styrtede paa Hovedet ned, dog uden at støde sig,
thi der laae Halm. Hun kom igjen op og saae sig lidt om;
det var en stor Længe, hun var dumpet ind i: her stode nogle
Vogne, og midtimellem disse faldt en Straale fra Maanerr ned
paa Noget, der skinnede i Mørket, som en klar Stjerne. Hvad
kunde det være? Hun maatte vide det, hun maatte derhen; et
Øieblik stod hun endnu tvivlraadig, gjorde saa et rask Skridt — —
Og vi ville ogsaa gjore et lignende, om kun nogle Timer
frem.
Det var Morgen; Hedevig og Madame Levsen vare
oppe og Begge i høi Grad besthrtede, thi Barnet var ikke at
finde, hverken inde eller ude. Ingen kunde give nogen Oplys-
ning om det, og dog havde der for Dag varet Folk oppe her
i Gaarden. Hestehandler Petters var før Dagniiig kjørt Shd
paa, og omtrent ved samme Tid vare Neisende fra Fohr gaaede
herfra til Tøvder· Madaciie Levsen var kort før Dag vækket
ved at høre fra Langen taet ved en stærk Hundegjoeii; Toren fra
Kamret var bleest op, sagde hun. det trak slemt, og hun var
da staaet ud af Sengeii for at lukke; ved den Leilighed troede
hun at have seet lille Lisbeth ligge, hvor der var redt for
hende. Noget, som dog ikke var Tilfældet, thi da var Clisas
heth allerede ude i Laagen. Mati saae, at Barnet maatte uden
Skoe ellerKjole vcere gaaet bort, men hvorhen? Forsvunden var hun.
«Ak, min egen lille Elimark« sukkede Madame Levsen;
«Vor Herre veed, hvor han er i dette Oiebliki tabe kunne vi
Allesamment« og nu, uagtet der ingen Grund var til at tanke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
