- Project Runeberg -  De to Baronesser /
64

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

Og Moritz feilede til Fyen, det vide vi, og Alt hvad der
mødte ham og Vennerne der, det vide vi, famt at han nu atter
var i Kjøbenhavne; men at han ved Modtagelfen fik det første
Kys, det vide vi ikke, men det sik han, og der var Meget at
sige, Meget at fortælle. »Troer Du, jeg vil bære paa al den
Snak, jeg har hørt?«« sagde hun, »nei, nu ere vi To om Byr-
derne; Du skal holde her!« De maatte ogsaa drikke Duns, ellers
kunde hun jo ikke ordentlig tiltale ham, naar han skulde have
Skjænd.

»Du er et sælsomt, velsignet Væsen,« fagde han, »Du
ligner, har jeg ofte tænkt, Undine.»

»Det var et meget eventyrligt Fruentimmer, Du der søgte
ud,« svarede hun. ,,Ja, jeg er vel noget Aparte, men det er
dog det, som har gjort mig interessant for Dig; vi To ligne
rigtignok slet ikke hinanden.«

En Veninde kom i Besøg.

»Vil Du see eren?«« sagde hun. ,,Ja, han er lidt stille
endnu, men jeg skal nok sætte Skik paa ham. Han skal til
Vinteren paa Jsen med mig. Det er saa kjedeligt med flere
Herrer, naar de skulle følge mig hjem om Aftenen, saa ere de
saa bange, fordi jeg taler høit, og faa maa jeg ikke glide paa
Iis, naar der er Gadedrenge; det er just saa deiligt engang
imellem at være Gadedreng. Af Banenl raaber jeg og glider.«

»Naar man ikke kjendte Dig, Caroline——« sagde Moritz,
»saa kunde man — —!«

»Hun kjender mig bedre end Du; vi ere dragne til Skole
sammen; vi gik i Marts Maaned med Kaabe og Muffediser og
stor Parasol; den holdt vi foran mod Blæsten, og Solen skin-
nede os paa Nakken, saa Skyggen af os stod inde i Parasolen;
for hvert Gadehjariie til Høire skistedes vi til at beere den, og vi
holdt den ud for Maven og ikke for Ansigtet; Blasten nodte os
dertil. Og saa troer Du, at hun ikke fkulde kjende mig! det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free