Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Henri Bergson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
?
bevæger sig i verdensprocessens negative, mate
rielle retning, er det intuitionenß oppave at leve
sig md i den positive strøm gjennem en umiddel
bar, absolut erfaring af selve livet. Naar bevidst
heden hæver sig over den sønderdelende for
standstænkning og søger md til sin egen grund,
idet den griber sig selv som fremstræbende vilje,
der bærer fortid og fremtid i sig, da formaar den
intuitivt at opfatte livet i dets egenart. Det er
meget vanskelig paa denne maade intuitivt at
Zribe aancienß virkeliznecl. Dertil krNveß en
smertelig viljesanstrengelse. Tænkningen maa saa
at sige dreie sig om sig selv. Den maa zribe
vor frie virksomhed i dens opstaaen og ikke som
ellers, efterat den allerede er gaaet over i for
tiden. Dog maa man ikke tænke sig intuitionen
altfor mystisk. Enhver kunstner eller forfatter,
som med stor anspændelse lever sig md i hjertet
af sit emne, oplever den til en vis grad.
Idet tænkningen saaledes stadig søger inc! til
bevidsthedens livsgrund, griber den, hvad Berg
son kalder den rene vedvaren" (durée pure), som
den svenske oversetter Algot Ruhe gjengiver
med udtrykket »nuets flod" , — den indre vorden
og udfoldelse af selve sjælslivet, hvori alle be
vidsthedens sider og oplevelser gjennemtrænger
hinanden til jegets ennecl, idet fortiden virker md
i nutiden og nutiden ind i fremtiden. Den sjæle
lige livsudfoldelse er nemlig ikke en sum af ele
menter, men en strøm, — en sammenhængende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
