Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturforskere som filosofer. Nyvitalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Naturforskere som filosofer. Nyvitalismen.
Ligesom det siges om Gud, at han har skabt
Z^ mennesket i sit billede, saaledes kan det siges
om mennesket, at det skaber sin verden — d. v. s.
sin verdensanskuelse — i sit billede. Det er altid
i os selv vi i sidste instans maa søge kilden til
det forklaringsprincip, ved hjælp af hvilket vi for
søger at bringe enhed og sammenhæng i vor fore
stilling om universet. Var det antropomorfisme 1,
som laa til grund for de gamles forestillinger om
guderne, saa er det ikke mindre antropomorfisme
— om end af en anden art — som ligger til grund
for den nyere tids forskjelligartede verdensanskuel
ser. Forskjellen er kun den, at medens de gamle
lod sine menneskelignende idealvæsener beholde
sin personlighedsform übeskaaret, gjør den nyere
tid sine idealvæsener til upersonlige substanser,
kræfter eller magter. Dette foregaar paa den
maade, at man opstykker mennesket i forskjellige
1 Antropomorfisme = at tillægge Gud eller udenver-
denen og dens ting menneskelignende egenskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
