Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 3.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Reiseberetning. - Académie Parisienne des Inventeurs.
- Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Arkitektonisk
tegning. - Hotel i Hongkong. - Studier over slimgjæren. - Norsk
Patentblad no. 14 med planche 67-71 -
Reiseberetning.
(Af mekaniker J. Larsen).
fed at fæste Øiet på de geologiske oversigtskarter
vil man erfare, at Sveriges bergarter
hovedsagelig består af krystallinske stenlag,
hvoriblandt granit og gneis er de fornemste, de øvrige
stenarter derimod forekommer meget sjeldnere.
Det samme gjælder også porfyr, gabro o.
fl-sorter. I den vestre halvdel af landets sydlige del
er gneis næsten alene den rådende, i den østre
derimod granit. Bergarter tilhørende det kambrisk
siluriske system forekommer foruden i Norrland
også i Nerike, Vester- og Øster-Gotland.
I Skåne er desuden de stenkulsførende samt
kridtholdige stærkest repræsenteret.
I Dalsland findes en eiendommelig art af
sten, sandsynligvis ældre end de siluriske lag og
hvoriblandt indeholder mere eller mindre lerskifer.
Ved en forskning fra et rent teknisk synspunkt af
disse bergarter, som har erholdt en udstrakt
anvendelse som bygningsmaterial eller i dekorativ
henseende nævnes de vigtigste i følgende: granit, gneis,
gabro, porfyr, sandsten, marmor, skifer og
klæbersten.
Under middelalderen brugte man i Sverige ved
-opførelse af monumentale bygninger i større
udstrækning et let arbeideligt material f. ex. af den
såkaldte Gotlandsten, der i den tid var en
almindelig efterspurgt vare, idet der årlig års udførtes
fra Gotland og Øland arbeidet sten til Tyskland,
Danmark og England. Denne industri aftog
imidlertid efterhånden idet bygningsvirksomheden tiltog
og i større udstrækning kunde erholde billigere
bygningsmateriel af teglsten såvel til ornamentering
som puds, så at kalk- og sandsten indskrænkedes kun
til indvendigt brug, såsom trapper, gulvfliser og
lignende. En af årsagerne til dette har uden tvivl
været at en stor del af den sten, som anvendtes i
de ældre bygninger var af en så dårlig
beskaffen-hed og ved sin forvitring gav anledning til, at de
løse stenarter blev mindre anvendelige til
bygningsmaterial.
Med den erfaring, man nu har, kan man ved
et omsorgsfuldt valg erholde svensk kalk og
sandsten, som i århundreder trodse indvirkningen af vort
hårde klimat, ligesom de øvrige egne sig til
indvendig dekorering.
I det senere er man gået mere over til en
bearbeidelse af hårdere krystallinske bergarter,
granit og geis. Visselig kunde man vist for mange
år siden erholde huggen sten af granit idet Hjelmare
sluser byggedes under Carl den Iltes regjering og
under dokbygningen i Karlskrona 1770, da staten
dersteds eiede et velordnet stenhuggeri med faste
priser for alt arbeide, men industrien fik neppe nogen
større økonomisk betydning førend i midten af dette
århundrede, da man først i større udstrækning
begyndte at forsælge færdig sten til kai, bro- og
bygningsten fra landets granitbrud.
Det første store stenhuggeri i det slags
anlagdes således på Malmon i Bohuslæn af Nils
Erick-son og kjøbmand C. A. Kulgreen, hvilket endnu
bærer sidstnævntes navn. Kort efter i 1850
anlagdes af F. H. Volf et lignende i Blekinge. I 1860
begyndte C. Wennerstrom senere Wennerstrom &
Berg et stenhuggeri og benyttede fanger fra
Lang-holmens centralfængsel ved Stockholm.
Disse firmaer arbeidede med stor fremgang, men
det varede dog længe, inden det fik nogen større
betydning, underhånden dannedes dog flere, så at
antallet af store stenhuggerier nu udgjør 15, medens der
findes 45 mindre, der alle hovedsagelig arbeider for
export.
I året 1870 byggedes det første stensliberi efter
mønster af det i 1788 anlagte porfyrværk ved
Elf-dalen i Dalerne hovedsagelig for slibning og
polering af hårde stenarter etter samme metode som
ved de øvrige stensliberier. Nu findes der derimod
6 sådanne anlæg, hvor granitten arbeides særdeles
omsorgsfuldt og er de fornemste afsætningssteder
Tyskland, Danmark, dernæst England, Rusland,
Frankrige og Holland.
Udmærkede betingelser for en betydelig
granitindustri for Sverige er der vistnok, på grund af
råmaterialets beskaffenhed, smukke og vexlende
farver, så de kan tilfredsstille enhver bygmester
eller arkitekts fordringer.
De vidstrakte granit- og gneis-oinråder, der
ligger langs med kysten eller inde i landets indre,
berøres af større kommunikationer og er derfor let
tilgjængelige, er finkornede og tætte, hårde, lette
at forarbeide til gadesten og grovere arbeider,
passer såvel til bygnings-, monumentale og indvendige
dekorationsarbeider. Mange af disse granitter kan
let erholdes i store blokke og alle ønskelige
dimensioner ligesom flertallet med megen lethed lader sig
slibe og polere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
