Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nicolaus Christian Friis.
224
hvorefter han skulde være fri for alt Ansvar, og hvad der
for ham kunde være fornærmeligt i Undersøgelsen om Kirke
bygningerne skulde udelades. Missjonskollegiet mente, at
dette ikke burde ske, før han havde opfyldt sine Forpligtelser,
og dette skede ikke før i Slutningen af 1771. Imidlertid
var de fornødne Ordres afsendte og såtte iverk. Resolutionen
af ste Juni 1771 indtraf først i Trondhjem 27de December,
Nordlandsposten gik 4 Dage efter, og Stiftamtmand og Biskop
kunde ikke faa de fornødne Rundskrivelser færdige. De
mente ogsaa, at det ikke havde synderlig Hast med «denne
tilkjøbte befrielses og benaadnings bekjendtgjørelse». Der
gik ingen Post før 10de Februar 1772, da Rundskrivelserne
blev sendte til alle Steder undtagen Salten og en Del af
Helgeland, hvorfra alle Akter var indkomne til Stiftet. Det
beroede nu paa Kongens Naade, om de skulde kasseres, eller
om de Dele af deres Indhold, som var Friis übehagelige,
skulde tages ud. Var han ellers forlegen for nogen Bekjendt
gjørelse, saa tilbød Stiftamtmanden at tjene ham med saadan
fra alle Kirkebakker i Stiftet, medens Biskopen tiiføjede:
«fra Prædikestolene kan saadan Forkyndelse neppe have Sted,
med mindre det maatte indtræffe paa 9de Søndag efter Trini
tatis» 1). Man kom efter de skarpe og vel grundede Erklæ
ringer i Forlegenhed, og Knuden blev omsider hugget over
ved en almindelig Mortifikations-Erklæring 27de Oktbr. 1773,
Efter sin Sommertur drog Friis til Bergen og lod sig
indsætte i Korskirken 15de Trin. 1772. Han erkjendte, at
det ingenlunde var hans Mening at bestyre sit Embede, men
at han maatte have en Hjelpeprest, og her var han yderst
uheldig. Den residerende Kapellan Johan Whitte var under
retslig Forfølgelse for sine Uregelmæssigheder 2), og den
personelle Kapellan, Christian Mossin, var en skikkelig Mand
af meget smaa Evner. Han fik da den fra Davikens Sogne
kald entledigecle Provst Thomas Georg Krog til at paatage
*) Erkl. af Stiftamtmand Grambow og Biskop Gunnerus af uji 1772.
2 ) Luth. Ugeskrift 1877, II S. 154 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
