Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Fredrik Schmidt.
udtørre» 1). Ja saaledes kunde man tale deroppe lige i
Ansigtet paa Krig, Hungersnød, Pengemangel og fire euro
pæiske Stormagter! Snart var det imidlertid Kanonerne,
som talte, og Konventionen til Moss kom som et Torden
budskab for Schmidt som for de fleste Normænd. Han
tænkte straks paa at søge Afsked, hvis Foreningen med Sve
rige var uundgaaelig. Hans Tillæg: «hvis den i Konven
tionen belovede Pensjon kan erholdes» 2), tåger sig underlig
ud, da han fremdeles havde sin Formue i Behold, og han
derhos havde et Slags Løfte om Ansættelse i Danmark. Han
gjorde imidlertid hvad han kunde for at hindre en endelig
Beslutning og opflamme sine Landsmænd til ny Strid, idet
han i Bladet «Tiden» lod indrykke nogle af Johs. v. Miillers
Schweitser-Historier 3). Til det overordentlige Storthing blev
han valgt efter Lodtrækning med Sorenskriver, Justitsraad
Wulfsberg. Han havde med sine Kolleger ladet sig give en
skriftlig Fuldmagt, hvorefter der skulde forlanges, at Kongen
skulde residere det halve Aar i Norge, og Foreningen med
Sverige garanteres af fremmede Magter, noget, hvorom der
ikke blev Tale. Imidlertid antog Pavels, hos hvem Schmidt
boede under Storthinget, at den Mangel paa Konsekvens,
der oftere sporedes i hans Stemmegivning, maatte tilskrives
denne Fuldmagt4). Han spillede ingen fremtrædende Rolle,
men det var dog ham, som fik nedsat Komiteen til Under
søgelse af Statsraadets Protokoller, hvoraf han seiv blev Med
lem, og hvorfra Rigsrets-Sagen mod Haxthausen udgik. Hans
indgroede Mistænksomhed mod Sverige gav sig Luft iet
Forslag om at binde Kongen ved Valg af Universitetslærere
til 3af collegium academicum foreslagne Mænd. Han var
bange for, at Ungdommen skulde forsvenskes ved Ansættelse
af Broderlandets Videnskabsmænd som Lærere. Der gik
mange Rygter i de bevægede Dage, og et af dem var, at
x) Rigsforsaml. Forhandl. V. 61—66.
"-) Pavels Dagb. 5/e ISI4.
3) Ibid. 27/ s 1814.
4) Ibid. 28/ii 1814.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
