Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard. 191
1798—1800 ikke holdt Konfirmation x). Af de gamle ortho
dokse Prester har der visselig været mange, der i Stilhed
gjorde sin Gjerning til stor Velsignelse og opelskede en en
foldig Kristendom i sine Menigheder, men der har visselig
ogsaa været dem, som kom ind i den haandverksmæssige
Maade at tåge Tingene paa og lod Menighederne blive staa
ende i den katholiserende Opfatning, hvorved de slog sig til
Ro. Dette sidste maa vel ofte nok siges at have været Til
fældet, seiv hvor det efter de ringe Fordringer, man stillede,
kunde staa nogenlunde vel til. Presterne havde vel i Almin
delighed ikke nogen praktisk kirkelig Sands. Deres vordende
Kaldsgjerning var kun lidet bleven stillet dem for Øje under
deres i Regelen ganske korte Ophold ved Universitetet, og
det varede længe, før Konfirmand-Forberedelsen og Pontoppi
dan gjorde dem til Kateketer. De fleste af dem havde sin
Presteskole i de Aar, de var personelle Kapellaner, men under
den herskende strænge faderlige Tugt er det vel ikke ofte
blevet dem tilladt at vove sig udenfor det gamle vedtagne.
Pontoppidans vældige Bog har vel ogsaa staaet for baade
Prester og Menighedslemmer som et saa stort Arbejde at gjen
nempløje, at Fristelsen laa nær til at slaa sig til Ro, nåar
det paa en Maade var gjort. Skolelærerne var uden al Dan
nelse, og der var vist mange, som gjorde sin Gjerning i
Kjærlighed og med Iver efter fattig Lejlighed, men de fleste
gik ind i den for at slippe for Soldatertjenesten og glædede
sig vel til at komme fra den, nåar Tiden var omme. Fn af
de mere fremfagende Prester i forrige Aarhundredes Slut
ning, der saa, hvor ilde det stod til i den Menighed, hvor
han begyndte sin Gjerning, og hvor det vel sagtens har været
«saa godt, som det kunde forlanges», fandt, at «Hukommel
sen er ved den hidtil (1785) brugte Læsemaade kun allene
beskjæftiget, og Forstanden og Hjertet efterladt tomt og
urørt». Man kunde Pontoppidans store Bog udenad og var
fuldt forvisset om, at heri samt i «Brugen af Kirkeskikkene»
J) Theol. Tidsskr. f. d. luth. K. i Norge I. R. IX, 459.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
