Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Niels Hertzberg.
han i Modsætning til Biskop Brun var fuldt overbevist 1).
Det synes endog, som han har havt den Tanke, at dens
Brug maatte have saadan Virkning, at Regjeringen ikke uden
at svige sin Pligt kunde undlade at svare paa de mange Spørgs
maal, der rettedes til den 2). Han var bleven urolig over de
mange Trykkefriheds-Sager og mente som vel de fleste
at Forordningen af 27 Septbr. 1799 var ophævet ved Grund
lovens § 100, et Spørgsmaal, som meget beskjæftigede
Tidens Jurister 3). Det blevgivet til Opgave ved juridisk
Eksamen i 1815, men Landets ikke-juridiske Avisforfattere
var ligesaa færdige med Besvarelsen deraf som deres Brødre
i en senere Tid med Behandlingen af den eksekutive Magts
Delagtighed i Grundlovsforandringer. Der aander en varm
Kjærlighed til Sandheden og Fædrelandet i Hertzbergs Avis
artikler, hvori man let kj ender Forfatteren paa den livlige
Stil og de mange latinske Citater, men som en af Natio
nal b 1 ade t s Forfattere har han neppe sat sig i Gunst hos
sin nye Konge, om han end tydelig nok gav tilkjende, at
det ikke var Tanken om det gamle Regimentes Fortrin, der
bragte ham til at skrive. Han skriver saaledes mod Nikolai
Wergeland: « Han være iøvrigt siet ikke bange
for, at dette alt er skrevet af Lyst til at «vende tilbage til
de Ægyptiske Kjødgryder». Nei! paa ærlig Nordmands Ord
være det sagt: før æder jeg Barkebrød med mine Lands
mænd!» 4) Han var fuldt optagen af det Normands-Ideal,
der under Brydning med det danske og Aarvaagenhed over
for det svenske arbejdede sig frem paa hans gamle Dage,
og det er derfor ganske naturligt, at han ikke kunde fatte
den Kritik, det mødte i «Norges Dæmring». Den Maade,
hvorpaa den gamle Normand optraadte imod «Dæmringens»
Forfatter, har vel aldrig været billiget af nogen, om der end
kan have været dem, som tog den hædrede Oldings Auktontet
1) Nationalbladet XVIII, 337 ff
-2) ibid 341. 43-
;) Autobiografi 271.
) Nationalbl. VII, 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
