Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi. 45
negtet Forfatterskabet til den «rebelske Vise» har han ikke
her, men han har tydelig nok erklæret den for at være ham
«modbydelig», og hvis nogen var i Tvivl om ham som For
fatter, gav han ham Adgang til at blive deri. Brun har uden
Tvivl været paa den rette Vej, nåar han har tænkt: den, der
kan skrive saadanne Salmer, kan ikke mistænkes for at skrive
«rebelske Viser».
Seiv om Brun ikke havde været den «Erke Loyalist»,
han var, seiv om det ikke havde været ham om at gjøre, at
staa paa en god Fod med de styrende hvad det altid
var fra 1772 maatte denne Begivenhed have gjort ham for
sigtig og lidet tilbøjelig til for Fremtiden at optræde som
Tålsmand for sit Fødelands Krav, hvad enten de var beret
tigede eller omtvistede. Har han kjendt til, at der var dem,
der gav nøje Agt paa hans Bevægelser og altid var rede til
at finde Oprørsaanden udpræget i ham, bliver dette saa meget
mindre paafaldende. Det kan saaledes ikke forundre, naar
han ikke var med i Raabene paa et norsk Universitet, der
atter begyndte at lyde 1785, netop i hans farlige Aar, da
velvillige Aander let kunde bringe den «rebelske Vise» i For
bindelse med de udtalte Krav. Den tredje Universitets-Raab-
Periode indtraf 1788 ved Kronprindsens Rejse til Norge, men
Brun blev fremdeles taus, skjønt Røsterne var mange. Man
kunde endog falde paa, at han midt under den patriotiske
Raaben fandt sig beføjet til ved et literært-politisk Arbeide
at stille sig udenfor de raabendes Skare, da han netop i
dette Aar skrev sin Prisafhandling: «Fornuftig Kjærlig
hed til Fædrelandet». Hvis man ikke kjendte Forfat
teren og hans oven anførte Fortælling om den gudbrands
dalske Bonde, 1) skulde man vanskelig af dette Arbejde kunne
se, at det var forfattet af en Normand. Der er ikke et Ord
i den abstrakte Udvikling, uden at enhver Dansker kunde
underskrive det. Om denne Afhandling har havt nogen Virk
ning til Bruns Fordel, er ikke godt at vide. Den kan imid
*) S. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
