Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slutning herav være at det ikke var Gaspar Corte-Real som så
Grønland i år 1500, men at det har været nogen andre Portugisere.
Hermed kan det også stemme at på King-kartet (fra omkr. 1502) er
Newfoundland kaldt Terra Cortereal (se s. 567), mens den ø som
svarer til Grønland er kaldt Terra Laboratoris. En kunde fristes
til at tro at begge lande er git navn efter opdagerne, det ene
efter Corte-Real, det andet efter en mand som betegnes som
“laborator”. Den almindelige opfatning at det skulde være Gaspar
Corte-Real som så Grønland på sin reise i 1500, finder derfor ikke støtte
i de nævnte dokumenter.
Fra kongens patentbrev til Miguel Corte-Real synes det på den
anden side at kunne sluttes at Gaspar gjorde to reiser, en i 1500, og en
anden i 1501, og at det var samme land (d. e. Newfoundland) som
han besøkte begge ganger. Dette bekræftes også ved indskriften
på det portugisiske kart fra omkr. 1520. Hvis det ikke var ham
som på den første reise, i 1500, så Grønland uten at kunne nå det,
må vi slutte, at endnu en ekspedition er gåt ut fra Portugal i året
1500, på hvilken Grønland blev set. Det ligger da nær at tro, at
j°å° Fer- denne har været ledet av den samme JOÄO Fernandez, som kon-
\andez SGt
Grønland &en &av Patentl5rev allerede i oktober 1499. Denne antagelse biir
1500? endnu sandsynligere, når vi sammenholder den med hvad allerede
tidligere er sagt om den mulige oprindelse av navnet Labrador
(se s. 536). Vi må tro at det er den samme mand fra Azorerne,
som under navnet John Fernandus var med i foretagendet fra
Bristol i 1501, og som endvidere allerede er nævnt i dokumenter
fra 1492, sammen med en anden Azorer, Pero de Barcellos, og
som er betegnet som “Ilavorador”. Disse mænd skulde allerede
dengang være optat med at gjøre opdagelser på sjøen.
Sammenholder vi indskriften på Labrador (Grønland) på det
spanske kart av Diego Ribero fra 1529 med den tilsvarende
indskrift på det anonyme portugisiske sjøkart fra omkr. 1520, da gir
også dette bekræftelse. Mens det på det sidste heter at
“Portugiserne så landet men kom ikke ind i det,” heter det på Ribero’s kart
at “dette land opdaget Englænderne fra byen Bristol, og der er ikke
noget i det som er værd at ha.” Da denne del av Ribero’s kart åbenbart
er en kopi av de portugisiske karter, ligger det nær at slutte at Ribero’s
meningen at være at han var forbundet med det foregående års opdagelse av landet
som ikke kunde nås for is; men noget sikkert kan ikke sluttes om dette fra de to
breve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
