Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albertus
Magnus
om
hval-rossfangst.
de kan således selv ha utviklet sin hvalfangst uten at ha lært av
Normannerne, selv om det ikke er fremlagt noget bevis for at de
har kjendt denne fangst så tidlig som disse1. Det kan tænkes at
også Nordboene oprindelig, i den grå oldtid, har fåt sin harpunfangst
sydfra, liksom de kan ha fåt sine skuter delvis fra Middelhavet.
Albertus Magnus (død 1280), som gir en utførlig beskrivelse
av harpunen og hvalfangsten (jfr. foran, s. 406 anm. 2), har også
følgende skildring av hvalrossfangst:
“De hvaler som har børster, og andre, har meget lange tænder1 2 og ved dem
‘hænger de sig op i stenene på klippene når de sover. Da nærmer fiskeren sig, og
‘river løs så meget han kan av skindet fra spækket ved halen, og i det som han har
‘fåt løs, sætter han fast et sterkt taug, og taugene binder han fast til ringer fæstet i
‘fjeldene eller til meget sterke pæler eller trær. Derefter kaster han store stener på
‘fisken og vækker den. Når nu fisken er våknet og vil gå tilbake [til sjøen] så trækker
‘den skindet av sig fra halen av langs ryggen og hodet, og lar det efter sig der. Og
‘senere fanges den ikke langt fra det sted, når den har mistet kræftene, idet den enten
‘svømmer på havet blodløs, eller ligger halvdød på stranden.”
Han fortæller også at hvalrossrep3 * * * * 8 solgtes almindelig på
markedet i Köln, hvilket viser at hvalross-fangsten må ha hat stor be-
1 Jfr. M. P. Fischer, 1872, ss. 3 ff. I 1202 forpligtet kjøpmænd i Bayonne sig til
at betale kong Johan uten Land 10 pund sterling om året for at kunne fange hval
mellem Mont Saint-Michel (i Normandi) og et sted kaldt Dortemue [jfr. Delisle,
1849, s. 131]. Det kan tyde på en forbindelse i hvalfangsten mellem syd-Frankrig
og Normandi.
2 Det står culmi (egt. strå, halmstrå) som ikke gir nogen mening. Helst må vel
noget være faldt ut i det håndskrift av Albertus som er offentliggjort i den trykte
utgave av ham; eller også har han tat skildringen fra en ældre kilde, som har hat det
rigtig, og fra hvem senere forfattere har fåt samme uttryk; for ellers er det vanskelig
at forstå at disse benytter det på rimelig vis. Erik Walkendorf (omkr. 1520) sier
om hvalrossen i Finmarken bl. a.: “De har stivt og børstet skjeg av en håndflates
‘længde, tykke som halmstrå (crassitudine magni culmi), de har ujevnt børstet,
‘(hirsuta) skind, to finger tykt, som har en utrolig styrke og fasthet;” men han har
intet om fangsten [Walkendorf, 1902, s. 12]. Olaus Magnus [1. XXI, c. 25] sier at
hvalrossene (morsi eller rosmari) forekommer på den nordligste norske kyst. “De
’har hode som en okse, har ujevnt (børstet, hirsutam) skind, og hår så tykke som
‘halmstrå (culmos) eller kornstrå (calamos frumenti) som står til alle kanter. Ved
‘tænderne hæver de sig til klippenes topper liksom ved stiger for at spise det av ferskt
‘vand duggede græs, og ruller sig ut i sjøen igjen hvis de ikke i mellemtiden biir
‘overvældet av meget dyp søvn og biir hængende.” Derefter følger samme fortælling
om fangsten som hos Albertus Magnus. Den drives, sier han, især for tændenes
skyld, “som var i høi pris hos Skyter, Rutener, og Tartarer”, o. s. v. “Dette bevidner
‘også Miechouita.” Denne Olaus’s skildring er åbenbart laget sammen efter ældre
meddelelser som vi finder hos Albertus Magnus, hos Walkendorf, og hos russiske
kilder, hvorav han jo selv citerer Mikhow (som også nævnes hos Pistorius, se senere).
8 Disse var meget værdifulde på grund av sin styrke, og hadde megen
anvendelse til skibstauger, fortøiningstrosser og meget andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
