Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordrsetur
ikke
hinsides Baf-hns-bugten.
kunde disse være forbundet med Øster- og Vesterbygden; Norderbondt kunde f. eks,
gåt over til at mene den største fjord, Godthåbsfjorden, i Vesterbygden, Da hun på
oldnorsk betyr en bjørnunge eller ungbjørn, kunde en ville sætte Hunenrioth i
forbindelse med Bjarn-eyar, hvor det kanske dreves bjørnejagt; men -rioth måtte da
tænkes at være det oldnorske hrjotr (brummen, brøl), som biir et usandsynlig navn
for øer eller lande. Nærmere ligger det at tro, at det er ment det samme som det
ovenfor nævnte fjeld “Himinraö”, fra Ivar Bårdsson’s beskrivelse Det kunde da være
sandsynlig at dette har været kaldt Himinrob (d. e. himmelrødme, solgylle, av
stamformen rioöa), et naturlig navn for et høit fjeld1; ved skriv- eller læsefeil kan dette let
bli til Hunenrioth, liksom det kan bli til Himinraö. Det blir da muligens et fjeld i
Nordrsetur (se ovenfor). Men avstandene blir i hvert fald umulige slik som de står,
og så længe det ikke er bragt mere klarhet over denne scholie, tør den ikke tillægges
megen vegt.
Det er av flere grunde urimelig at søke Greipar og
Kroks-fjardarheidr helt nord ved Smiths Sund og Jones Sund (eller
Lan-caster Sund), som bl. a. i senere tid professor A. Bugge [1898] og
ritmester G. Isachsen [1907] har gjort1 2:
(1) For det første vilde det forutsætte at Grønlændingene hver
sommer för på Nordrsetu-færd tvers over den isfyldte og
vanskelige Baffins-bugt og Melville-bugt, og tilbake igjen om høsten, i sine
små klinkbyggede skuter, som ikke var skikket for isseilas. Det
står nok (se ovenfor s. 228) at storbønderne hadde store skib og
skuter bygget for denne fart; men dette er skrevet på Island av
folk som ikke selv kjendte grønlandske forhold, og det mener vel
ikke andet end at disse skuter, eller rettere båter, var store i
forhold til de små båter (kanske mest skindbåter), som de ellers brukte
1 Professor Moltke Moe har sat mig på denne forklaring av navnet. En kunde
også tænke at det mente kveldsrødmens land i vest, altså Amerika, men det vilde
være ulikt Nordboerne at bruke et slikt navn for et land. En mulighet er at det stod
i forbindelse med roö (gen. raöar, jordrygg, ra) og betød himmel-ryggen eller -volden.
Mindre sandsynlig er det vel at -rioth eller -raö skulde komme fra tostavelsesord som
roöa (stang, senere kors, angelsaksisk rod, ny-engelsk rodd), eller skalde-uttrykket rööi
(vind, storm). I O. Rygh: Norske Gaardnavne, XVI, Nordlands Amt [ved K. Rygh,
1905, s. 334] findes et gårdsnavn Himmelstein (i Busknes) som i 1567 blev skrevet
Himmelstand, Himmelstaa [fra 1610 av: =sten]. K. Rygh skriver derom:
“Himmel-’forekommer undertiden i Fjeldnavne; saaledes har man lidt længere Nord de høie
‘Himmeltinder paa Grændsen av Buksnes og Borge. Det ligger nær at opfatte dette
‘Navn i Lighed med det danske Himmelbjerget som betegnende et meget høit Fjeld-”
Prof. Torp har nævnt for mig likheten med Snorra-Eddas okse Himinhrjotr hos
jotnen Hymer; men det ligger fjernere at tro at et fjeld skulde få navn fra et dyrs
egennavn.
2 Rafn, i Grønl. hist. Mind., bd. III, s. 881—885, gjør den urimelighet at adskille
disse to steder med hele Baffins-bugten imellem, uagtet de i de gamle beretninger
nævnes sammen under fællesbetegnelsen Nordrsetur. Greipar lægger han omtrent
på 67° n. br., men Kröksfjardarheidr gjør han til Lancaster Sund på 74° n. br. og på
den anden side av den isfyldte Baffins-bugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
