Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Jylland?), som lå tre dages seilas fra den kyst han seilte frem langs,
og kan likeledes ha omtalt denne som en kongeø (basileia). Timaios,
eller andre, kan ha opfattet dette som et navn, både for Abalos og
for hin store ø længere borte, som så senere også er blit antat
for at være den samme som Balcia, et navn som kan stamme
enten fra Pytheas eller fra senere forfattere.
Da Gutoner ligner Tacitus’s Gytoner (Goter), som bodde ved
Weichselen, og da endvidere Basilia og Balcia var det samme land,
som man forbandt med navnet den Baltiske Sjø og antok for
syd-Sverige, så har folk ment at Pytheas må ha været i ravlandet ved
sydkysten av Østersjøen, og endog i Skåne. Dette kunde synes at
styrkes end mer ved at Strabo sier at Pytheas har løiet om
Ostiai-erne, som da kunde være Esterne. Men dette ord kan som nævnt
være skrivfeil for Ostimier; og Gutoner kan endvidere være en
skrivfeil for Teutoner, idet et utydelig skrevet Teu kan være læst
for Tou [jfr. Hergt, 1893, s. 33] og straks efterpå sies det jo
uttrykkelig at Teutoner (og ikke Gutoner) bodde nær Abalos. Om Pytheas
virkelig har omtalt Balcia eller Baltia er som nævnt høist tvilsomt;
men selv om han har gjort det, og selv om det laa ved Østersjøen,
så er det ikke sikkert at han har været der, han kan ha hørt om
det. Vi behøver derfor ikke tro at han har været længere end på
kysten av Nordsjøen. Abalos kan ha været Helgoland [jfr. Hergt],
eller kanske snarere en av de Slesvigske Øer1, hvor strandskyllet rav
er almindelig, som langs hele vestkysten av Jylland. At indbyggerne
skulde ha brukt ravet som brændsel er en misforståelse, som kan
skyldes en opdagelse av Pytheas at ravet var brændbart. Hvis han
virkelig hadde seilt forbi Skagen og ind gjennem Beltene til
Øster-sjø-kysten, er det urimelig at han bare skulde ha omtalt en ravø
Abalos, og en anden umådelig stor ø længere borte. Vi måtte vente
at han i sterkere grad hadde forandret tidens forestillinger om
disse strøk. Rigtignok kunde han ha reist over land til Østersjøens
sydkyst; men det biir heller ikke meget rimelig. Allikevel bør det
erindres, som senere vil bli fremhævet, at indtil Strabo’s tid kjendtes
i literaturen ingen andre reiser i disse strøk, og det er derfor mulig
at meget av hvad vi finder hos Mela og Plinius derom, er
oprindelig hentet fra Pytheas. Hvis vi ikke hadde hat det ene tilfældige
1 Navnet kan ha nogen likhet med ønavnene Habel og Appeland blandt øene
Halligen på Slesvigs vestkyst [jfr. Detlefsen, 1904, s. 60]. Det har også likhet med
Sabalingioi som Ptolemaios nævner som navn for en folkestamme i Jylland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
