Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg 111
« Balkonen».
Teppet gaar op, og vi ser ind i et rum,
der intet har tilfælles med Nationaltheat*
rets andre dagligstuer. En næsten tom hal i
et fornemt hus. Alle betingelser for hjemlig
hygge er banlyst. Den er graa og streng og
øde. Her bor ifølge adressekalenderen en
gammel mand og en ung kvinde, men idet
teppet gaar op, kommer de to unge elskende
ind i hallen fra soveværelset. Det er morgen
de kommer ud af Afrodites tempel, de dvæ*
ler og gjør det vanvittige øieblik, at de maa
skilles, langt.
Hvem er de?
Det er den unge mand og den unge kvinde
fra alle tider og fra alle steder, det er de to
unge menneskelegemer og de to unge menne*
skesjæle, som fra dagenes begyndelse af til*
hører hverandre. Han heder Abel, og hun he*
der Julie, for de unge kjendes bare ved for*
navne, den borgerlige virkelighed har efter*
navnet Ressmann og er noget ved tolden.
Som i en novelle af Boccaccio har vi her
i den første akt de to elementer i den men*
neskelige urkonflikt: de unge, som elsker, den
gamle han som i magtesløs arrighed betaler
gildet. Hvor deilig falder ordene mellem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
