Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - Hans E. Kinck - Agilulf den vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Hans E. Kinck
Denne gjenkjendelsesglæde bærer digtnin*
gen som paa brede vinger. Disse mennesker
fra en tid, som er sænket i graa glemsel,
lever sit rige og frie og selvfølgelige liv i
digterens fantasi, fordi han over aarhundre*
derne kj ender igjen den lyse let og de sterke
sind Det er ikke om fremmede han
digter.
Og denne gjenkjendelsesglæde over men*
neskene giver ham selv forklaringen paa hans
gjensynslykke over landet, over Toscana.
Mangen nordbo har skildret italiensk land
skab, men ingen som Hans E. Kinck. Hans
kjærlighed til dette landskab er ustyrlig og
stormende som den, der bor i et ungt og
svulmende erobrerhjerte. Han lægger det un*
der sig som landnaam. Han tåger hele pro*
vinser om gangen — i et glæfs vilde det
kanske hede i hans eget sprog, som ingenting
negter sig. Men modsat alle erobrere lægger
han intet øde. Det gror og glitrer i hans
spor, det summer og nynner, olivenblades
hvide lv knitrer i solflommen, anemonernes
silkebladskroner blusser paa spæde stilke,
hveden pibler op af muld om morbærkub*
berne, som adstadig bærer rankernes vidtløf*
tige slæb og langt, langt ude klinger
Adrias gyldne strime. Hans landskabsfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
