Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med store og glade Forventninger stævnede vi Normænd hen til
det skjönne Möde igaar med vore Medstuderende fra Upsala og i
Lund, og Forventningerne bleve langt overtrufne. Det Höitidelige i
Öieblikket, da Ynglingeskarerne förste Gang stode Ansigt til Ansigt,
— Enthousiasmen i det meste, da de vare blandede mellem hverandre
i en Kreds, som Himlen vel aldrig saae gladere og skjönnere i vort
Nord, maa have præget sig dybt i hver dens Bryst, som der var
tilstæde; Mindet derom skal som et af vor Ungdoms skjönneste
fremtræde for os friskt og oplivende, naar vi atter færdes adspredte, hver
paa sine Veie, hver kjæmpende med sin Deel af Livets Alvor og
tyngende Möie. Det skal gjöre godt, naar de onde Dage komme, at sige
sig selv: jeg var dog engang begeistret!
Og dog eier denne Stund for Fædrelandssönnerne noget ganske
eget Tiltalende og Oplöftende, Her hilste os med venlige Ord en
Ærværdig, hvis Hjerte ikke den Snee har kunnet kjölne, som mange
Vintre dryssede over hans Isse; her talte en Gudsmand Velsignelsen
over Ynglingernes livsglade Færd og higende Haab, her, Landsmænd
og svenske Brödre! her hilse — ikke blot svenske Studenter deres
norske Kammerader — men svenske Mænd og Borgere Norges
Sönner og ære i dem det Folk, hvorfra de udgik; her aabenbares
et Tegn — naar saaes et saadant för? — paa godt Sindelag og
frivillig Tilnærmelse mellem de tvende Folk, som sörgelige Trætter i
Aarhundreder holdt vidt adskilte.
Og Tegnet vil blive modtaget med Glæde. Vist var det længe
Normændenes bestemte Önske, at den ydre Form for Folkenes
Samhold maatte fyldes med Aand och Liv, at Foreningens Lov maatte
blive til et Evangelium. Naturen har sat Brödrefolkene til at
holde sammen i Last og Brast, som Ryg mod Ryg at staae fast, naar
Stormen skal gaae over Jord, og endrægtigen möde hver kommende
Avindsmand. Endnu mere: Historien har ladet udgaae til dem et
stort og fælles Kald, hvorefter de skulle fuldbringe sin bestemte og
eiendommelige Gjerning mellem Verdens övrige Slægter. See —
Solens Straaler dukke hvert tilbagevendende Foraar ned i den vel
beredede Muld for atter at fremgaae som gyldne Ax; og der er den
Nordens Aand —i disse festlige Stunder have vi fornummet dens
Visken og ere troende — der er den Nordens Aand, som svæver over
vore Hoveder og med Længsel biger efter den Vaardag, da Alt er vel
beredt, da der er Fred og Stille i Landene og glad Forventning, at
den kan neddale i Folkenes aabne Sind for saa atter at aabenbare sig
i Bedrifter efter Oldtidens Kraft og i Nutidens Fuldendthed. Og nu
maa Stunden være nær, nu, vi juble tilsammen for en Drot, hvis
Storhed et den höisindede Tro, at Folkenes Sag vil have Fremgang,
naar Folkenes Aand faaer raade; nu maa der blive Fred og Stille i
Landene, nu tör Normændene være sig sit Önske frit bekjendt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
