Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Komedier og Balletter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
fyldende Figur, og med stor Aandsnærværelse afbrød han
Sangen og spurgte ned i Orkestret: „Hvad er det med
den Fløjte? . . . Den spiller jo en hel lille Koncert."
„Ja, det staar i Akkompagnementet," oplyste Dahl
ærbødigst.
„Næ, vist gjør det ikke nej!"
„Jo, jeg beder undskylde! Vi har laant Partituret fra
det kongelige Theater, saa det maa være rigtigt!"
„Nu har jeg saa mange Gange været med til „Re
censenten og Dyret", men det har jeg s’gu aldrig hørt! . . .
Det maa vi udelade ovre paa Theatret . . . Kan jeg ikke
slippe for den Fløjte? Det forstyrrer mig, nåar der midt
i min Sang kommer saadant et Dulululu . . . Det er vel
mig, der skal høres, og ikke Fløjten?"
„Jo, vi kan godt udelade det!" erklærede Dahl med
gjørligt, — og saa pakkede Fløjten sammen.
Atter blev der tåget fat forfra, og hele tre Linier lød
fra Mantzius: „Hele den lange Dag jeg gik saadan an
dægtigt op og ned ad Bakken. Mødte jeg Damer, jeg
sænkede mit Blik" —, saa var det igjen galt. Fortørnet
udbrød Skuespilleren til Dahl: „Nu begynder De igjen at
at pege op paa mig med den Pind! Jeg kan ikke taale
det, jeg gaar fra det! . . . Kan De ikke holde den der
nede hos Dem selv? Det er jo Orkestrets Medlemmer og
ikke mig, der skal passe paa den forbandede Stok!"
For ikke at faa flere Ophævelser føjede Dahl den
store, men noget irritable Kunstner og holdt Taktstokken
saa langt nede som i Højde med Klaviaturet paa det
opretstaaende Pianoforte, der tindes foran Dirigentpladsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
