Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
sonched hen paa de Enkelte, der i det offentlige og kommunale Liv indtage en
mere fremstaaende Plads, med stjcerpede Fordringer til Reprcesentanternes Egen
staber, med sterre Evne til Sammenslutning for at opnaa bedre Resultater,
kort sagt med en sukcessiv Opovelse i Praxis af den pludselig erholdte Frihed
og en derfor flydende sterre politisi Modenhed det kan man neppe vcere
uenig om. Det maa snarere vcekke Forundring, at Stemmespredningens Ned
gang er saa uafbrudt. Men dette viser netop, hvor prcedominerende den om
handlede Udvikling har vceret, idet den har overvundet de Forsthrrelser, der
til sine Tider ganske vist maa have gjort sig gjceldende, hidrsrende blandt
Andet fra Valgstridigheder, der tendere mod stsrre Splittelse af Stemmerne.
Det er for fremhcevet, hvilke stcerke Tilsprang Udviklingen tog ved Val
gene til Storthingene i 1845 og 1848. I 1842 var de bortkastede Stemmer
endnu 46 Procent, men i 1845 og 1848 gik de ned til 40 og 31 Procent.
Tilstanden, saadan som den var i det feiste Aar, illustreres blandt Andet
derved, at der ved Distriktsforsamlingen for Sondre Bergenhus Amt af 80
Valgmcend afgaves Stemmer paa 57 forstjellige Individer og ved Distrikts
forsamlingen i Nedences Amt af 28 Valgmcend paa 25 Personer. I fidste
Amt havde Iste Reprcesentant kun 9 og 3die og sidste Representant kun 6
Stemmer*). De lange Rader af Mcend, som stadig figurere med nogle faa
Stemmer hver ncest de valgte Reprcesentanter, give adstillig Grund til i Over
ensstemmelse med den datidige Presses Antydninger at tro, at det har vceret
almindelig Skik at stjcenke Venner og Bekjendte blandt Sambygdinger Stem
mer enten for paa en billig Maade at hcedre dem eller for at opnaa en lig
nende Udmcerkelse i Gjentjeneste. Men Pressen var dengang fuldt opmcerksom
paa det Bedrsvelige ved Sagen. Den indeholder mange Klagemaal derover
og megen Formaning til Forbedring. Man ser af det oven Oplvste, at Kla
gerne og Tilrettevisningerne have hjnlpet, idet Stortingsvalgene i 1844 frem
vise meget bedre Resultater. Pressen vilde dog neppe have udrettet dette, hvis
der ikte allerede inden Almenheden selv havde begvndt at uddanne sig en An
siuelse om, at Sagen maatte tages paa en anden Maade. Vel havde, som
man ligeledes ser, Forholdet allerede for 1841 bedret sig noget, men ilke til
strcekkeligt til at tilfredsstille en mere vaagnet Sands for det politisk Rigtige
eller Passende. Ogsaa andre Grunde kunne have bidraget til at fremme Ud
viklingen, navnlig Formandstabsinstitutionens Indforelse i 1837. Den nye
kommunale Sfcere kom nemlig til at virke fom en Skole for Uddannelse af
Mcend, der havde lettere for at erhverve en Opinion, fom kunde famle Stem
mer om dem, end det tidligere havde vceret muligt. Hermed maatte det imid
lertid have sin Tid, saa at man neppe kunde vente at se nogen Frugt deraf
ved Stortingsvalgene i 1841, men at den stcerkt forsgede Samling af Stem
mer ved Valgene i 1844 staar i Forbindelse med dette Forhold, er idetmindste
meget rimeligt.
) I denne Anledning ytrede „den vestlandske Tidende": „Det er gloedeligt, kunne vi
istemme med en af Valgmcendene, at Amtet har faa mange talentfulde Mcend".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
