Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
alt efter deres oprindelige beskaffenhed. Lagenes foldmng omkring de
eruptive massen grændler kjendte Keilhau akke Derfor hedder det
stedse i denn* skoles beskrivelser, at lagene er „urokkede" Alle tangere
profiler vidne imidlertid herimod. Optagelse af profiler hørte ikke med
til den ældre iagttagelsesmåde.
Eftervirkningr og ertser
er også knyttede til disse eruptive masser. Uagtet det er
såre vanskeligt at udclele alle forskjellige eruptive bergslag
til visse hoved-udbrud, tør nok nogle sådane opstilles med
nogenlunde sikkerhed. De blive da 1) gramt, syenit og
grønstene i høifjeldene; 2) gabbro og derpå slægtende grøn
stene, ledsaget af serpentin; 3) yngre gramt og syenit; 4)
porlyrer og 5) grønstene.
Af store erts-nedlag, der som eftervirkmnger har sam
let sig om disse eruptivers grændser, vides hidtil ingen
med sikkerhed knyttede til 1; kun er høifjeldets lerskifer
etage omkring disse eruptiver hyppig gjennemskaret med
sværmende kvartsgange og årer, hvori er fundet anatas og
nogle spor af oxydiske mangan-ertser samt blyglands og
svovlkis Derimod er såvel nordenfjelds i det trondhjemske
skiferfelt som vestenfjelds i skiferøerne mellem Bergen og
Stavanger øiensynlig knyttet mange kis-forekomster til 2. 1
disse kis-forekomster findes svovlkis (otte med spor at
kobolt), kobberkis (i regelen ikke tilstede i overveiende
mæn»de), magnetkis (ofte nikkelholdig), derhos undertiden
zinkblænde, yderst sjelden arsenikkis. Dette er samlet erts
serne fra Kongsbergs og Modums falbånd. Kis-forekomsterne
i det trondhjemske skiferfelt, i Søndhordlen o. fl. st. optræder
på falbånds vis. Det ertsførende parti danner ofte en tiad
trykt stok, en „lineal’; indstukket mellem skiferne. Under
tiden udvides forekomsten til en „klump".
Det trondhjemske skifer-felts mange kis-forekomster
hvilke som kobbererts betragtet er fattige (2-4 pbt. kobber)
og kun kan drives ved en klog ekonomi, ligger omkring
små og store gabbro-felt eller i side-linier et stykke ud ira
deres grændser, således navnlig omkring Hyllingens gabbro
felt i Tydalen. Ved erts-forekomsterne omkring Røros sees
hyppige mindre masser dels af eiendommelige grønstene, dels
ai serpentin. Ved gabbroen i Tron tjeld findes kobberførende
falbånd på sydgrændsen. Kis-forekomsterne med svovl- og
kobbererts i Søndhordlen ligger på et drag ligeløbende med
Stordøens og Tysnæsøens eruptiver, og på Karmø (Vigsnæs)
ved gabbro. I Espedalen, på Tyristrand og i Bamble er
forekomst af nikkelholdig magnetkis knyttet til større eller
mindre gabbro-masser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
