Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Men Norges fjeldbygning vil også stå i et klarere lys
for os, når vi først har kastet et blik på vore nærmeste
naboers grund Sveriges og Danmarks. Vi kunne gjerne
også føie Ishavets øer til.
Tage vi et Skandinaviens kort for os, og afinærkes med
farve en linie mellem Hallands ås og Kristianstad, da deler
denne linie Sverige i to ganske ulige dele både i henseende
til størrelse og til beskaffenhed. Den peger derhos i den
ene ende hen mod Norges vestkyst ved Jederen, i den anden
ende derimod til Bornholm. Linien seiv går i retningen
n.v.—s.o. På nordsiden af linien ligger den største del af
Sverige med sit grundfjeld, sine kambriske og siluriske lag,
sine eftertertiære dannelser ganske i Mghed med Norge. Om
sydsiden af linien derimod ligger den mindre del, det syd
vestlige fremspring af landet, som tilligemed den danske ø
Bornholm (dennes vest-side) opviser også nogle fjeldlag fra
middel-livets tid, og som lidt efter lidt danner en mellem
grund til Danmark, således at Øresund afskjær to aldeles
lige kyster. Norge og Danmark liver på sin side har fast
intet tilfælleds uden at det skulde være Jederens fladland,
som udgjør Norges lighed med Danmark, og østsiden af
Bornholms klippe-ø, som er Danmarks lighed med Norge.
Sverige derimod forener begge disse landes eiendommelig
heder. Det var derfor gjørligt at få et begreb om alle 3
lande ved at skildre enten Sverige alene, eller også hine to
modsætninger alene: det yderste fjeldland og det yderste
sletteland; thi Sverige ligger bred om bred med begge med
lighed for begge.
Danmark
Forehhammer fandt ved sin undersøgelse af Danmark,
at hin i Syd-Sverige udprægede linie n.v.—s.o. også råder i
ordningen af den faste fjeldgrund under Danmarks ler, sand
og rullesten.
Når Bornholm undtages, optræder i det øvrige Danmark
Kridt-formationen, brunhul-formationen og „rullestens-forma
tionen". De ældste af disse i Danmark hist og her opstik
kende fastere lag er skrive-Jcridtets. Dette optræder i
Møens klint, 400 fod høi (og i liniens foitsættelse i Arkonas
klint og Stubbenkammer på Rygen), i Stevns klint 130 fod
høi, ved Faxø bugt og på nogle steder i Sjelland og Jylland.
Det ældste led af kridtformationen, det ældre grønsand er
ikke fundet i Danmark, derimod på Helgoland.
Over skrive-kridtet, som allerede for sig er den yngste
del af den ellers sædvanlig udbredte kridt-formation, ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
