Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
har undersøgt hulerne på sydsiden af Pyrenæerne. Hulerne
ligge i jura-kalksten langs med flodleier, men høiere end det
nuværende flodleies bund. Drypsten havde i flere tilfælde
tilstoppet de med hulerne i forbindelse stående sprækker.
I disse huler fandtes rester af næshorn, en stor oxe. hjort
og undertiden fiint-redskaber.
Hulen Pena de miel nær Torrecilla (plan og gjennemsnit med målestok)-
Hulens bund 30 meter over nuværende flodseng, bunden dækket med
1 rullesten, 2 sand, 3 aske, kul og benstykker, 4 rødligt sand.
Knokkelhulernes fund er altså fleresteds i den seneste
tid atter undersøgt i overvær
fulde mænd, som seiv vogtede
af kyndige og samvittigheds
på arbeidets gang; thi det var
af vigtighed at skille fundene fra nu og fra før. Resultatet,
som ikke længer kan afvises, var, at delssjelden: menneske
knokler, dels hyppigere: forarbeidede flint-redskaber virkelig
lindes sammen med uddøde dyrs knokler og exkrementer
under drypstenlaget fra den eftertertiære tid.
Da knokkel-hulerne ligge omspredte i de forskjellige
verdensdele’ og ofte langt fra de ligeledes omspredte
slettelande med mærker om samtidighed af de første men
nesker og uddøde store dyr, indsees let, hvorledes menin
gerne her må dele sig til to sider. Nogle tåge alle disse
omspredte mærker som vidnesbyrd om en eneste ødelæggende
ualmindelig begivenhed, idet de blandt andet også henvise
til den mineralogiske beskaffenhed og hint rødlige slam, der
fra huler og slettelande i Europa, Afrika og Amerika siges
at være sig seiv ligt og det samme. Andre hævde de samme
mærker som vidnesbyrd om tingenes regelrette gang gjennem
tiden, og uddele dem til begivenheder pletvis indtrufne så
her og så der.
Efter de ældre geologiske perioder følger altså en tid,
med hvis granskning nu mange forskere er sysselsat, en tid,
der ligesom forbinder geologien med historien, og som vi
kunde kalde menneskeslægtens barndom. Da granskningen
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
