Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
ildfast ler, samt ophobning af det udtrukne jern til lerjern
sten. Ved alle tre ting, kul, jernerts og ildfast ler bliver
kulegnene i England kilder til rigdom og magt.
I forhold til landets overflade har man udregnet, at Frankrig inde
holder kul på Spanien 51, Belgien Stor-Britanien *k af sin
overflade. Videre, at Stor-Britanien indeholder ligesåmeget kul som det
øvrige Europa tilsammen. Men de Forenede Stater indeholder igjen
kul over større flader end landet Stor-britanien. Rusland viser på
geologiske karter en uhyre strækning lagt til med kul-tidens lag, men
det er kulkalken og i forhold få eller ingon kul.
Gøppert siger, at de første kulgruber åbnedes omkring året 1198 i
Belgien, kort efter i England og Skotland, i det 15de århundrede i
Frankrige og Tydskland.
Sålænge stenkul er en hovedfornødenhed for industri og transport,
vil et oplyst og folkerigt lands politiske kraft stå eller komme til at
stå i forhold til dets stenkulrigdom. Hosstående tabel, mener amerika
neren Dana, er derfor et umiskjendeligt fingerpeg for fremtiden:
Britiske provindser i Amerika . 18000
Forenede Stater 130000
De overslag, man i den senere tid hyppig har gjort over, hvor
længe de nu kjendte stenkul-lag kan holde ud mod nutidens store kul
forbrug, grunder sig på tal som ovenstående for en omtrentlig udstræk
ning i rum, og for en omtrentlig sammenlagt tykkelse. Om Englands
kul har Sir Armstrong opgjort følgende beregning: antaget at man skal
kunne udtage alle kul-lag til et dyb af 4000 fod samt at man ikke agter
på de kul-lag, som er mindre end 2 fod mægtige, så er efter karter
og opgaver forhånden i England og Skotland 80,000 millioner tons kul.
Det årlige behov er nu (1865—66) 86 millioner tons. Dertil må lægges
2£ million tons i stigende behov pr. år for fremtiden. Kullene vil da
være opbrugt i 212 år! Dette synes ikke at være nogen ganske
upålidelig beregning.
En mængde kulsyre er ved kultidens planter bundet og
nedlagt som fast kulstof. Vi må tro, at denne mængde før var
tilstede i atmosfæren, der skyfuld og dampende låpå den næsten
ganske havdækkede jord med dens få opragende ølande. Vi
kan tænke os gjennem gamle-livets tid: jordtemperaturen
høiere, luften mættet med vanddamp og fuld af kulsyre,
polerne indhyllede i tætte dunstmasser, som hindrede varme
udstråling og dermed dannelsen af is, mange hede kilder
fremvældende som eftervirkninger af de store plutonske
udbrud det hele på en måde virkende som et stort driv
hus for kulperiodens rige plantevæxt. Så høit op mod nord
polen som på Beeren Eiland findes endnu stenkul-lag fra
kulperioden.
Den permiske periode nævnes efter lagenes store ud
bredelse i det indre Rusland over guvernementerne Perm,
Orenburg o. 11. over et fiaderum, som er to gange så stort
som Frankrige.
I Belgien dækker stenkul . . 518 eng. kvadrat-mile.
Frankrige, . 2000 (?) — •
4000 —
Stor-Britanien med Irland . . . 12000 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
