Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
dede for os og skikkede for en aldrig feilende beregning: ja da kunde
vi bruge sådane store kjendsgjerniuger som skandinaviens stigning pag.
111, Nil-deltaets og Mississippi-deltaets væxt pag. 107, Floridas koral
klippers væxt pag. 125, Niagaras marsch baglænds pag 104, delta-keglen
ved Tiniére pag-. 101, som naturens tidsmålere, og med dem regne ud
den svundne tid, som medgik for disse udrettede arbeider. Med de tal,
man således får, kommer vi dog kun gjennem „nutiden". Vi måtte
altså, for også at få et mål for de forudgangne tider, sammenligne
tykkelserne af de ophobede lag fra enhver tid. Lagene består af
sandstenp og lerskifere, som er lent sedimentære, samt kalkstene, som
især er udfældte ved organismerne. Man har antaget, at 1 fod kalksten
svarer i tid til 5 fod sediment. Man har derefter reduceret periodernes
lag-tykkelser til lutter sediment, og fundet at nylivets, middellivets og
gamlelivets tid (udtrykt ved tykkelsen af deres sedimenter) forholde sig
som l .l :3£ (Dana). Men nutiden, for hvilken man har opstillet store
tal, er igjen sandsynligvis mindre lang end den mindst lange af hine
perioder, nemlig nylivets. Det er imidlertid vanskeligt at udføre sam
menligningen; thi netop nutidens største sedimenter ligge i havet, hvor
vi ikke kan måle dem.
Men om end tallet af år endnu skinner uvist for os som
i en tåge, så er det dog en dyb udsigt i ticlens længde
denne, som fjeldlæren åbner. Kun har den endnu ikke fundet
sit rette tid-mål ligesom stjernelæren har sit rum-mål, når
den udregner afstanden i jord-radier.
Sjælden hænder det, at man får ganske bestemte tids-data, men
disse gjælde da mest enkeltheder. Nøggerrath beregnede ved at tælle
årsringene på en fossil træstamme, fundet i dybtliggende brunkul-lag
ved Bonn, dette træs alder til 792 år, og dog falde alle disse år ganske
vist indenfor brunkultiden, som igjen kun er en brøkdel af nylivets tid.
Forskjellig opbevarings-tilstand af levningerae.
Der er stor forskjel mel]em krystaller og fossiler. Sne
stjernen, kogsalt, kandis, bergkrystallen er matematisk af
grændsede med vinkler, rette flader og linier. De vise det
døde livs skarpe former. Fossilerne derimod vise det åndende
og voxende livs übestemtere bølgelinier. Navnet forstening
passer kun i enkelte tilfælde, ikke i alle. Ved fossiler deri
mod forståer alle de former af dyr- og plante-levninger, som
lindes nedlagte i sten- og jordlagene. De er gjemte i sten,
og bestar ofte seiv af sten, men er ingenlunde altid forvand
lede til sten.
Ikke alt er nemlig skikket til at forvares. For største
delen består dyr- og plantelivs emner af sammensatte for
bindelser, hvorom den organiske kemi lærer. Men disse
forbindelser kan føres tilbage til få og simple stoffe, som
dels er flygtige seiv, dels let kan danne flygtige forbindelser:
surstof, vandstof, kulstof, kvælstof(se pag. 87 og 127). Disse
forbindelser kan betragtes som forgjængelige, ikke således
forstået, at nogen mindste del af dem skulde kunne forsvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
