Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
hjælp af syre. Naturen synes derimod her at bruge kalklag i forbin
delse med kiselsyre og varme. Kisel og kalk er almindelige i alle
formationer. Men smeltes kisel sammen med kalksten og ingen afsper
ring ved tryk er tilstede, da må dennes kulsyre bortvige som gas, og
kiselen forbinde sig med kalkbasen til et silikat. Nu er intet mere
fremtrædende i lava-sammensætninger end netop kalk ved siden af
natron som baser i silikaterne. De almindeligste dannelser ved vul
kanerne synes således simpelt og naturligt at finde ’sin forklaring.
Den indre jordvarme. Få af de udenfor os fjernt lig
gende kjendsgjerninger er så fast videnskabeligt grundede
som den, at temperaturen stiger mod dybet. Allerede tidligt
iagttog man dette i dybe gruber. Der blev foretaget en
række iagttagelser i de saksiske gruber, og man fandt som
middeltal 1° C tilvæxt i varme på hver 129 fod nedad.—
Man indvendte imidlertid, at arbeidernes nærværelse, grube
lysene, sprængningen med krudt, og de trange utilstækkeligt
luftede rum var de sande årsager. Sagen kunde derfor endnu
nægtes, sålænge ikke også de artesiske brønde kom til som
vidner. Men ved disse kunstige boringer kunde man sænke
passende termometre ned til endnu langt større dyb, og
uden at nogen af de ovennævnte årsager der var tilstede.
Således iagttog man temperaturen under boringen af en
artesisk brønd ved Genf, 5 tommer i diameter 700 fod dybt;
fremdeles ved Rudersdorf nær Berlin 880 fod, Grenelle
brønden ved Paris 1684 fod, Neusalzwerk i Westfalen 2144
fod. På sidstnævnte sted var temperaturen i bunden -f
-33.6° C. Man kom ikke nøie til samme resultat fra disse
steder; thi borhullerne gjennemtrænge åbenbart forskjellige
lag med ulige varmelednings-evne. Og dertil kommer, at
med større dyb synes temperaturen at stige noget langsom
mere. Men sålangt iagttagelsen rækker, kan med sikkerhed
sættes mellem 90 og 100 fod nedad for en tilvæxt i tempe
ratur af 1° C.
Men der er bud fra endnu større dybder. De varme
kilder vidne om ikke alene høiere temperaturer i Jordens
indre end -f 33.6° C som ved Neusalzwerk, men også om
disse høiere temperaturers uforanderlighed, altså om det
store forråd varme i det indre. De varme kilder ved Achen
har en temperatur af 4- 44 og + 57° C, ved Karlsbad -f
–75.8° og ved Katarinabilder i Kaukasus -f 88.7° C.
Vi ledes således fra vulkanerne gjennem deres efter
virkninger atter tilbage til kilderne.
Teorien for de artesiske brønde (navnet skal skrive sig
fra den første større kunstige boring i grevskabet Artois i
Frankrige) er den samme, som overhovedet for opkomsten
af en kilde midt på sletten. En del af det vand, som har
den længere vei at vandre, ånder nedgang i fjeldlagene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
