Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
grønt) stregen sort. Giver ikke ild for stål. Ofte broget an
løbet. Forskjellen fra svovlkis, hvormed den let forvexles,
ligger i farven og hårdheden. F
. temmelig udbredt, dels 1)
indsprengt i forskjellige bergslag, såsom gabbro, grønsten,
og 2) i falbånd, Kongsberg og Storvarts grube ved Røros,
dels 3) på ertsgange, især med kvarts, Guldnæs i Telemarken.
Broget kobberkis eller broget kobber, sammensat som
kobberkis, men i andre forhold, svovl 24—28, kobber 55—56,
jern 18—14. Regulær (terning med oktaeder), men krystallel*
sjeldne. H. 3. V. 5. Farven på frisk brud er brun som tombak,
stregen sort; men næsten altid er „buntkobber" broget (bunt)
anløbet. F
. på forskjellige kobberleiesteder, også i visse
granitgange, Omdal, Sætersdalen.
n 1 Kobberglands er kobber 79 og svovl 20. Rombisk,
_ .: men udseendet fuldkommen hexagonalt. Søilen M med
a J> med vinkel foran afstumpet på siderne af kort
ifal—*—I fladeparret. På enden sidder den basiske flade o. Kl.
<ZJ "* ufuldkomne + søilen. H. 2—3. V. 5.7. Farve sortagtig
blygrå. Streg glindsende. F
. som brogetkobber, Strømsheien.
Falerts kaldes sammensætninger af enten svovl-antimon eller svovl
arsenik på den ene side med flere svovlmetaller på den anden, bvori
mellero kobber (14—41), jern og sølv. Systemet er regulært. Frem
trædende form er tetraedret fig. 6, alene eller med afstumpede kanter
og bjørner. Stålgrå til jernsort. H. 3—4. V. 4 5-5.2. F
. på ædle
ertsgange. Tennantit, et slags falerts (granatoéder) er fundet drøl pa
Skutteruds falbånd. ,«’«"."* ri
Bournonit, rombisk. Udseende og indhold forresten som ialerts.
Gul og rød arsenik-blænde eller auripigment og realgar kaldes to
forbindelser af arsenik og svovl. Hin lindes undertiden (rombisk) i
stribede søilekrystaller, som gjerne er utydelige ved krumme flader,
giennemvoxning o. s. v. Kl. udmærket ien retning (kort-fladeparret).
Perlemorglands på de stribede kløvniugsflader, ellers mat og fedtagtig.
Citrono-ul, mild. H. I—2. V. 3.5. Denne krystalliserer skjævt rombisk.
Krystallerne bave gjerne mange flader. Kl. findes temmelig tydelige i
2 retninger (basis og efter skrå-fladeparret). Glands stærk, rød, med
gul streg (mild). Jf. 2. V. 3.5. F
. i vulkanske kratere, indsprengt på
visse ertsgange. . ,
Zinkblænde eller kort blænde er zink 66 med svovl 33.
112 Regulær. Hovedformer er tetraeder fig. 6 alene,
’ eller med granatoéder 112. Kl. 4= granatoedret.
H. 3—4. V. 4. Alle farver, dog sædvanligt
enten brun eller grøn. Diamantglands til glas
glands, ikke metallisk udseende. F. 1) på
visse ertsgange (se blyglands), Konerud og
Glitre vand, 2) indsprengt i visse grønstene,
fordum ved Akers Kirke ved Kristiania.
Antimon-sølvblænde, arsenik-sølvblænde eller mørk og lys rødgylden
erts er sammensætninger af svovl med antimon eller med arsenik på
den ene side, og især sølv 59—65 på den anden. Hexagonal. Former
næsten som kalkspatens, men mangefkdige. Farve kochenillerød, stre
gen lysere. Diamantglands, H. 2—3, mild. V. 5.8—5.5. F
. med andre
rige sølvertser på ædle gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
