Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Allanit og gadolinit er mineraler, som både i form, udseende og
indhold, ja førekomst står så nær ortit, at det næsten er umuligt at
adskille dem uden vedkemisk analyse. Gadolinit har undertiden beryl
jord indtil 7, ellers især kiselsyre og ytterjord 45. F. allanit på Grøn
land, gadolinit Hitterøs granitgange.
Torit og orangit er et snart harpixbrunt, snart appelsingult mineral,
tungt, med et sjeldent stof, nemlig torjord 59 —71, derhos kiselsyre 19
og vand 9 —6. H. 4 —5. V. 5.3. F. i zirkon-syenit, Arø ved Brevig.
Pyr oklor, niobsyre, titansyre og kalk. Regulær, oktaedret. Rødbrun
til sort. Fedtglands i bruddet. H 5. F 4. F. indvoxet i zirkon-syenit,
Fredriksværn, Arø.
Kolumbit, rombisk. Mangefladige krystaller. Sort. Fedtglands i
bruddet. H. 6. F. omkring 6. Indeholder niobsyre og jernoxydul.
F. indvoxet i granit.
Tyrit. Polymignyt. Polykras. Euxenit.
(Fergusonit), tyrit, bragit er nærstående om ikke samme mineral.
Kvadratisk. Tyrit en høi pyramide z, som står skjævt til toppens kva
dratiske oktoeder s. Farve rødlig sort. Krystallerne b.edækkede med
en gulrød hud. Udseende som euxenit. H. omkring 6. F 5—5.5.
Indeholder især underniobsyre, ytterjord og cerjord. F. indvoxet i
grovkornige granitgange, Arendal. Vandholdig, niobsyre, titansyre,
ytterjord, uran og ceroxydul o. fi.
Polymignyt, rombisk. Lange, smale, prismatiske krystaller. Sort.
Streg brun. H. 6.5. F 4.8. F. indvoxet i zirkon-syenit, Fredriksværn.
Titansur zirkonjord og ytterjord, cerjord.
Polykras, rombisk, prismatiske nåle-krystaller. Sort. Streg brun.
H. 6. F. 5. Udseende som euxenit. F. indvoxet i grovkornige granit
gange, Hitterø. Sammenssetning som polymignyt.
Euxenit, rombisk. Søilens (s) vinkel foran omkring 145°. På toppen
et lavt oktaeder med stumpe polkant-vinkl er. Krystaller sjeldne, fladerne
klædte med en tynd grå hinde. Brunlig eller rødlig sort. Fedtagtig
metalglands. H. 6.5. V. 4.6—4.8. F. i grovkornige granitgange, Aren
dal, Jølster.
C. Ædelstene.
Diamant er rent kulstof. Regulær. De naturlige former, hvori
mellem også fig. 2, 3 og 5, nærme sig ved sine mange flader undertiden
til kuglen. Kl. i 4 retninger efter oktaedret. H. 10. F. 3.5. Farveløs
og farvet. Diamantglands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
