Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var først veninde Petrea. Det var en
ferm, rund, ugift dame med et misundelsesværdigt
humør. Hvor tante Gitta glædede sig! Nu skulde
da alt blive godt med det muntre, hyggelige
menneske dør i dør, som til og med havde sine egne
møbler og sad godt i det, næsten endnu bedre
end tante Gitta selv.
Men Petrea elskede luft, medens tante Gitta
hadede den. Det var det første store schisma.
Veninde Petrea gik midt imellem aabne vinduer
og aabne døre og støvede af, saa det graasprængte
haar viftede om hendes runde kind, og tante Gitta
turde ikke stikke sin næse derind.
Og ret som de sad sammen, og tante Gitta
syntes, at varmen var rigtig god og tæt til at
holde alle sygdomsspirer ude, saa braareiste
veninde Petrea sig: «Nei, nu maa vi lufte!» —. og
alle vinduer op med et smeld, og tante Gitta som
en raket paa dør.
Hvad hygge kunde man have af et saadant
menneske? det maatte tante Gitta rigtig spørge
om. Og saa raabte veninde Petrea derindefra:
«Kom med alle tørklæderne dine, Gitta! de kan
trænge en luftning–––’.» Nei, tante Gitta vidste
med sig selv, at taalmodighed havde hun; men
dette var for meget.
Og en saadan usigelig ligegyldighed for
naturens fænomener, som veninde Petrea viste, havde
tante Gitta aldrig drømt om, at et syndigt,
skrøbeligt menneske turde — virkelig turde — vise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
