Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de gamle tanter bag det høie, graa plankegjerde.
Bare hun kom did, vilde alt blive godt. Hvor hun
længtes did, saa saart, saa saart! Og ikke længer
siden end igaar havde hun jublet over, at hun ikke
mere skulde leve sit liv i det lille hjem, hvor
dagene var saa ensformige, saa fortvilet ensformige.
Hvor tomt livet var — —!
Hun gik ned til middagen. Konsul Bodom
talte til hende over bordet; hun saa paa ham og
svarede ham og undrede sig lidt over, at hun
elskede ham mere, naar hun blot tænkte paa
ham, end naar hun havde ham her ansigt til
ansigt.
Naturligvis skal jeg komme over dette, tænkte
hun, — jeg ved ikke noget dummere end kvinder,
der gaar og ruger i aarevis over en dødfødt
kjær-lighedshistorie. — Den slags kvinder er mig en gru.
Hun fortalte, at hun skulde reise.
«Reise!» raabte konsul Bodom, «hvad er det
dog for en skrækkelig bestemmelse, frøken Elv?»
Jo,–––-et uventet brev hjemmefra, — hun
maatte hjem allerede iaften.
Det var damernes badetid, da hendes vogn
kom frem, og hun var glad ved at slippe
afsked-tagningen paa verandaen. Konsul Bodom kom
ned ad trappen. Der blev et hurtigt farvel; hesten
var ung og livlig og vilde ikke staa stille.
«Kjør forsigtig!» raabte konsulen til kusken.
Saa tilføiede han sagtere, saa blot Elisabeth hørte
det: «Han skulde blot vide, hvilken væi’difuld skat
han kjører — —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
