Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da hun pakkede op sin kuffert inde i byen,
græd hun over nogle madvarer, som Malli, hende
uafvidende, havde lagt ned der fra sit tarvelige,
lille kjøkken.
Men den forskjel var det dog fra før, hun
reiste til Mallis hjem, at hun nu i ensomme,
for-tvilede stunder ikke mere tænkte paa stupet
deroppe i bygden, men paa Mallis lille barn, som
lignede hendes egen moder. Hvorledes det kunde
gaa for sig, at det lille barn kunde give hende
nogen glæde, det skjønte hun ikke; men hans
første smil havde hun faaet. Malli havde sagt,
at han aldrig havde smilet til nogen, før til hende,
og engang havde det lille uskyldige barn strakt
sine arme mod hende. Og det kunde Olga aldrig
glemme. Paa det smil og de smaa arme levede
Olga Hoch alene derinde i den store by. Det var
dog noget at elske, noget, hun ogsaa havde paa
jorden, — men som dog, naar alt kom til alt,
slet ikke var hendes.
Og høsten kom med søle opover anklerne og
sur, høstlig vind rundt gadehjørnene. Den trængte
ind gjennem butikkens store vinduer, mellem de
røgede skinker og i store, raakolde gufs, hver gang
døren blev aabnet. Olga sad med tandpine i sit
kassereraflukke og stak de gule lapper paa den
spidse stage. En af hendes fortænder havde faaet
et hul, og Olga havde ikke raad til at plombere
den nu; den fik vente til efter jul. Men
formodentlig vilde ikke tanden vente, — uden tænder,
med graat haar ved tindingerne og blaafrosne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
