Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun havde trængt alt dette, den unge pige fik
kastet over sig som af et overflødighedshorn. Den
femtiaarige kvinde derinde paa sin seng græd
lydløst nede i puden: Hvorfor — hvorfor —, og nu
var der intet mere at haabe, — nu kom alderen,
den kom, den kom, og hun kunde ikke resignere,
nei, — nei, nei, — hun bed i lagenet og strakte
armene op i mørket: Hvorfor, — hvorfor, — bare
lidt, kjære, snille Gud, bare lidt at leve paa, •—
lad ikke mit liv være saa rent spildt —!
Men Betha laa alt i halvsøvne: «Jeg siger,
som jeg har sagt, dette egteskabet er nu en
prøvelse, hun skal gaa igjennem, stakkar, hvem ved,
hvad det kan være godt for, — men gudskelov
for den, der er udenfor og kan lægge sig i sin
gode seng —».
Den næste dag reiste den unge pige. Da
hun vendte sig i vognen og saa op mod huset,
stod de tre frøkener i den fugtige aspeallé mellem
de gamle stammer, hvor aspebladene der høit
oppe i luften raslede saa underlig melankolsk og
gjorde stilheden endnu stillere.
Da var det en af frøkenerne, der viftede, et
hvidt lommetørklæde mellem mosbegroede,
ældgamle trær i den gamle have. Den unge pige
kunde ikke skjelne, hvem det var, men hun
troede, underlig nok, at det var frøken Ulla.
Den bitre, bitre frøken Ulla!
5 — Som kvinder er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
