Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udtrykte sin medfølelse i anledning dødsfaldet og
lod falde nogle ord om døden og dommen, der
ventede os alle.
Fru Mangors underlæbe var ikke at spøge med:
«Lad de døde hvile i fred, hr. pastor, — og saa
giver vi kortene rundt.» Og de nye glatte kort
gled henover den blanke flade, — og der sad
pastoren!
Men efter denne dag fandt han, at det var
en samvittighedssag for ham oftere at se indom
den gamle dame. To gange om ugen kunde det
hænde han kom. Og Sine aabnede døren for
ham med bævende hjerte. Aldrig havde nogen
prest været indenfor dette hus før, det kunde blot
være én mening i dette, — en eneste stor mening.
Og altid kom han i tusmørket; hvad mente han
med dette?
Der fandtes ikke koketteri i Sine Filipsens
hjerte. Aldrig, nei aldrig var en eneste
tilnærmelse skeet fra hendes side, men det var ogsaa
unødvendigt, da den anden part, i hendes øine,
rigelig besørgede den ting for sin del.
Presten kunde sidde en times tid ad gangen;
Sine Filipsen sad stum som en voksfigur med sit
-strikketøi. Kunde saa presten ved afskeden sige:
«De sidder saa stille, frøken, at man rent
glemmer Deres tilstedeværelse,» saa bævede Sines
hjerte. Ja, Sine kunde ikke faa andet ud af dette
end en halv kjærlighedserklæring, og naar saa
presten i den mørke gang trykkede hendes haand
og hviskede: «Gud velsigne og styrke Dem i Deres
2 — Som kvinder er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
