Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. Side
f ÅRHUS
SOLIDARITET
Gennem Tiderne.
Historien gennem l iderne lærer
uSi at de forskellige
Kultursamfund er skabt ug vokset op af
Arbejdernes Produktivkraft. _ Det
bekendte Romerrige blev ogsaa
skabt af en Slavehær, tvunget
hertil af Fogder, der igen stod under
jc saakaldte Statsholdere _
Patricierne. For mere end to
Tusind Aar siden var man altsaa
allerede blevet klar over, hvilket
Ud-bytningsobjekt Arbejdsslaverne
kunde være, dels for Privatmænd,
dels for den saakaldte Ståt. — Man
,ndsaa allerede dengang, at
Blomsten og Frugten af
Arbejdsover-skudet var en stor Fordel til egen
Berigelse, saa var der ogsaa noget
at føre Krige for. Disse
Arbejds-slaver blev," naar Fordelen derved
kunne øjnes, sendt mod andre
Grupper af Arbejdsslaver, derved
holdtes de ogsaa i Skåk, og man
byggede Hadet og
Modsætnirfgs-forholdet mellem dem op, hvilket
var til stor Fordel for det saakaldte
Statssamfund — altsaa
Herskerklassen. Man gik saa vidt, at man
solgte og dels lejede disse
Mennesker ud til andre, naar Fordelen
derved var til Stede. Hvem skabte
her de vældige Byer med de
prægtige Templer og Paladser? Var det
ikke de samme Mennesker? Her
samledes den forsumpede og
udbyttende Klasse for at tilfredsstille
sine elendige lidenskabelige Lyster,
hvor Mennesker og Dyr blev sendt
mod hinanden i store Kampe.
Mennesker blev endog brugt til Fodring
af Dyrene, jo vældigere og’inere
raa disse Kampe førtes, des mere
steg Lidenskaberne hos disse
Menneskedyr for at se mere Blod og
. i^adig større Kampe. Vældige
Skatte havde Arbejdsslaverne
samlet sammen til disse Vampyrer i
Romerstaten, medens de selv
maatte leve i Trældom, trykket ned i
den elendigste Fattigdom og
underkuet af sine Udbyttere, det var
ikke Tilfældigheder, nej, der i
Riget var bygget Skoler og uddannet
Lærere, hvor de forskellige førende
Ledere blev uddannet, her var alt
sat i System, og ikke som vor Tids
saakaldte kloge vil give det
Udseende af, at det var
Tilfældigheder og tilfældige Sammentræf,
hvad der før er foregaaet. Og dette
skal ikke bruges som en Skanse til
Dækning af, hvad der i senere
Tider er sket i parallel Retning.
Nutidens høje Kultursamfund,
der skrives og fortælles om dets
høje Stade — ja, da, Krige er til
Dels afskaffet efter Fortidens
Metoder. Fogder findes ikke mere til
at jage Arbejderne. Udbytningen af
Arbejderen er heller ikke som før.
Tag en nøgtern Betragtning af
Udviklingen gennem Tiderne, se
hvor det er endt. Nutidens
saakaldte Frihed er endt i Slaveri
selvføl-følgelig, Systemet med dets
valgte Repræsentanter, disse
Lakajer, forstod kun ét: at herske
over de enkelte Individer, hvordan
kunne dette lade sig gøre? Det var
Organisationsformen — Systemet
Centralismen. Ved at samle
Fagorganisationerne i en
centralistisk Spændetrøje blev den
enkelte umyndiggjort. Og
Repræsentanterne kan herske enevældig.
Igennem den centralistiske
Organisation „De samvirkende
Fagforbund" er Arbejdernes dyrebareste
interesser varetaget i mange Aar.
Her bestemtes deres Lønforhold
for Aar frem, uden Hensyn til
Vareprisernes Stigning, her blev
handlet og sjakret, som en anden
Kræmmer tilbyder sine Varer,
intet Under, at dette System har tørt
Arbejderne i Fattigdom og Ulykke.
Arbejdsgiverne kunde vel ikke
tænke sig et bedre System, her kunde
han faa, hvad han skulde bruge, og
her kunde gives, hvad der kunde
handles om, ved disse
Forhandlinger, hvor er der blevet trukket Tov
i mange Timer og Nætter, hvor har
Aviserne kunnet skrive lange
Spalter om disse forfærdelige
vanskelige Forhandlinger. Den store
Masse har været naiv nok til at tro, at
der intet andet kunde være, og de
tror det endnu. Af Systemer har
der vel ikke været andre, der som
dette har kunnet hæmme den fri og
det enkelte Individs Udvikling, her
er den enkeltes Tanke kørt fast, og
han véd hverken ud eller ind,
forstaar ikke Systemet Centralisme, ej
heller nogen som helst Udvej, alt
synes mørkt ug endnu mere
Underkastelse for ham. Dette System
maa og skal nu være Slut, her er
ingen Vej udenom, hvis ikke
Begrebet Organisation skal være blot
den rene Parodi. Der udbasuneres
i lange Toner: se hvor Udviklingen
er gaaet frem, det er os,
Repræsentanterne, der skaber det for Eder.
— Vrøvl! — Har Opfindelserne,
Tekniken, ikke netop skabt den
første Betingelse for Udviklingen,
er det ikke netop ved
Opfindelserne, Maskinkraftens Hjælp, at
Arbejdet er léttet og den største
Forandring sket. — Tidens Løsen er
nu: Byg op Organisationer paa
Føderalismens Grundlag, hvor
ikke alene Pligter, men
ogsaa Rettigheder tilkommer det
enkelte Individ. — Ved Kamp,
direkte Aktion paa Føderalismens
Grund vil vi sejre.
Sangkoret
„FERRER".
Fremt. Sangøvebe
Blaagaards-gade 35 hver Mandag Aften
Kl. 8—10, Café „Klampenborg".
Generalforsamling
afholdes Mandag den 4. Maj.
Nye Medlemmer optages hver
Sangaften.
Styrelsen.
Skaf ..Solidaritet" en Abonnent!
Til
Lokalporto
$ Øre
Udenbys 10 Øre
tendra i «aben
Kuvert
Solidaritets Ekspedition
Smedegade 4, Kj.
København N.
Lock-out —
Sympatistrejke.
Siden l«yy har Stor-Luckouten
været det Tugtens Ris, som
Arbejdsgiverforeningen har svunget
over de .genstridige" Arbejdere.
Det har været den store Trumf,
saa snart det gjaldt om at
forhindre Fremstød fra Arbejdernes
Side; og den anvendes ogsaa med
Formaalet at trykke Arbejdernes
knappe Løn endnu længere ned.
Er der Mukken i Geledderne, saa
blot lOü.UOU Mand paa Gaden —
det skal nok hjælpe.
Arbejderne har — med den
hidtil anvendte Taktik — staaet ret
hjælpeløse overtor dette moderne
Lockout-Uhyre, der ved en
fornuftig Behandling fra Arbejdernes
Organisationers Side snart kunde
reduceres til kun at være et
Spøgelse.
Men intet Modtræk er foretaget
mod Lockouten, og intet Vaaben
har Organisationerne haft eller
troet at have mod dette Uhyre og
Generaludsultningen.
Pengeunderstøttelsen til de
lockoutede er jo en ret negativ
Modstand, særlig naar Lockouten er
langvarig; thi foruden at det er
en Sultekur for de udelukkede,
bringer det før eller senere
Splittelse blandt Arbejderne, idet de,
der skal betale Ekstrakontingent,
vil kræve Konfliktens Ophør, — og
netop dette Forhold regner
Ar-bejdskøberne i høj Grad med, naar
de etablerer Lockout.
For at imødegaa Lockouten
bruger D. s. F. ellers at appellere til
„den offentlige Mening"s
Barmhjertighed. Den offentlige Mening,
det vil sige, det demoraliserede,
snæversynede og egoistiske
Borgerskab, der repræsenteres af
nogle Pengejødeorganer med
„radikalt" Tilsnit — der søger man
Medlidenhed mod de fæle
Kapitalister —, og for ret at blødgøre
Borgerskabet, bruger man
sædvanligvis i det officielle Partiorgan
at fremstille Arbejderen som et
stakkels hjælpeløst Pjok, der er al
Medynk og Barmhjertighed værd.
At denne Made at afværge
Lockouter paa ikke er videre probat,
har Tiden mange Gange vist; thi
„den offentlige Mening" lægger
klart for Dagen, at naar
Arbejderne vil appellere tii deres
Medlidenhed, kan de lige saa godt
underkaste sig Arbejdskøberne.
D. s. F. har ogsaa et andet
„Vaaben" mod Lockouten, nemlig
— Forligsmanden. Denne
institution bruger de at spille ud som en
Trumf for Arbejderne, naar de
ikke selv kan eller vil gøre noget
effektivt.
Vi har Gang paa Gang set, hvad
disse „Vaaben" er værd mod
Lockouten, og vi maa kræve, at det nu
er Slut med den gøren Nar af os.
Der maa derfor tilgribes et
Modtræk mod Stor-Louckouten — et
Vaaben, som rammer, hvor det
skal, og derfor kan faa d’Hrr.
Ar-bejdskøbere til at ophøre med
deres evindelige Lockoutbrøl. Dette
Modtræk bestaar selvfølgelig deri,
at Arbejderne iværksætter den
udvidede Sympatistrejke. Det er
Modtrækket mod Lockouten; der
findes intet andet — og vil
Arbejderne ikke antage denne
Kampform, er deres „stærke"
Organisationer ikke en Døjt værd for
dem, thi Lockoutsvøben skal nok
tage Pippet fra dem, trods
Understøttelse, offentlig Mening og
Forligsmænd.
Motiveringen for, at det er dette
Modtræk, der skal benyttes, ligger
deri, at Arbejdskøberne ved deres
Lockouter ug -Varsler altid
medtager de Arbejdergrupper, der
bedst kan undværes for
Produktionens ug Samtundsinaskineriets
ru-lige Gang. Derimud passer de altid
paa at undtage de Grupper, hvis
Arbejdsnedlæggelse vil genere
Produktiunslivet mere føleligt, men
det er et Bevis for, at
Arbejdskøberne helst vil undgaa, at disse
Virksomheder standses, og derfor
skal Arbejderne standse dem.
Selv om et stort Antal
Arbejdere lockoutes, er det dog kun en
forholdsvis lille Kapital, som
derved ligger dpd — paa Grund af
store Lagere, men naar
Arbejderne standser de vigtigste
Samfunds-t’unktiuner, ligger hele
Udbytterkapitalen brak, uden at kunne
indsuge sin sædvanlige Næring ved
Arbejdernes Slid. Derved bringes
der Splittelse mellem
Kapitalgrup-perne — med andre Ord:
Arbejderne fører Krigen over i Fjendens
Lejr.
Ved Standsning af de
Virksomheder, der danner Grundlaget for
Produktionen og det kapitalistiske
Samfund (Gas, Vand, Elektricitet,
Renovation, Transport o. i.) vil der
opstaa en Tilstand saa uholdbar
for Borgerskabet og Autoriteterne,
at der maa skaffes Fred hurtigt og
tor enhver Pris, og denne Tilstand
kan kun Arbejderne profitere af.
Arbejderne behøver jo ikke at føie
sig trykkede ved den Tilstand, der
opstaar ved en gennemført
Sympatistrejke, thi de er jo ikke
interesserede i Udbyttersamfundets
rolige Gang og det kapitalistiske
Samfunds Bestaaen, og det -er
klart, at den Part, der er mest
interesseret i at faa Fred, maa gøre
Indrømmelser.
Den konsekvent gennemførte,
udvidede Sympatistrejke
forudsætter først og fremmest en
Arbejderorganisation, der vil benytte
denne Taktik, dernæst forudsætter den
visse Egenskaber hos Arbejderne,
særlig at de forstaar deres Stiliing
som Udbytningsobjekter i
Samfundet, og at de er i Besiddelse af en
Solidartietsfølelse, der er i Stand
til at overdøve Betænkelighederne
ved at risikere „den gode Plads",
Pension m. m.
De Egenskaber er tilstede hos
Arbejderne, men de slumrer og vil
nemt kunne vækkes til Bevidsthed,
hvis Arbejdernes
Hovedorganisation (D. s. F.) vilde have det og
vilde udføre et Stykke
Agitations-arbejde i den Retning.
For at iværksætte
Sympatistrejken, er det iovrigt ikke sandsynligt,
at alle Arbejdere i de mest
uundværlige Virksomheder vil gan in« <1
dertil. Ofte vil en enkelt Gruppe
kunne standse det hele — og vil
den ene Arbejdergruppe ikke stille
sig solidarisk, saa vil den anden,
og dermed er Modtrækket
iværksat.
Forøvrigt er al den Tale om, at
Arbejderne ikke kan gennemføre
eller iværksætte Sympatistrejken
en eneste stor Falliterklæring for
de danske Arbejdere og deres (i
„Doc.-Dem.") saa lovpriste
Organisationer, — eller hvad skal man
kalde det, at Arbejderne efter over
50 Aars Organisationsarbejde
ikke er i Stand til at foretage det
naturlige, logiske og højst
nødvendige Modtræk mod Lockouten.
s—.
Har du tegnet din
Arbejdskammerat som Abonnent paa
„Solidaritet" ?
Hvad er Meningen?
Den socialdemokratiske Regering
har nu snart .iddet l Aar, vi har
set dem fremsætte en Mængde
Forslag i Rigsdagen, inen stadig ikke
nogen ny Arbejdsløshedslov, vi
troede ellers, at en
socialdemokratisk Regering vilde skynde sig med
at forelægge en saadan, hvad
skulde ellers en Arbejderlregering
lave, hvis den ikke skulde hjælpe de
arbejdsløse.
Da Kragh var Minister ug fik
vedtaget sin Arbejdsløshedslov,
sagde Socialdem., at det var en
daarlig Luv, alligevel har vi nu set
Borgbjerg i et helt Aar arbejde
efter denne Luv.
Hvad er Meningen? Skal de
arbejdsløse stadig vente, eller skal
vi atter rejse de arbejdsløse til en
Aktion, saa at de Herrer Lovgivere
bliver opmærksom paa, at der
stadig er arbejdsløse. Vi har ganske
vist set, at Socialdem. skriver, at
der ikke er flere arbejdsløse end
før Krigen. Socialdemokraten
glemmer, at ikke alle de
arbejdsløse bliver kontrolleret, at den
største Del af de arbejdsløse, sum ikke
faar nugen Understøttelse, ikke
bliver kontrolleret, og saa heller
ikke er medregnet i de officielle Tal.
Og at disses Antal stadig bliver
flere og flere. Arbejdsløshedsloven
kræver nemlig, at for at faa
Understøttelse, naar det 3-aarige
Maksimum er opbrugt, skal de
have y2 Aars Arbejde i Løbet af et
Aar.
Socialdemokraten ved, at stadig
flere og flere Arbejdere kommer
paa Fattigvæsenet, man skulde
ellers tro, at Partiet vilde forhindre
dette, det er jo deres Vælgere, det
gaar ud over.
Arbejdere! Sæt ikke jeres fattige
Stumper paa Laanekontoret, det
meste af det, ser I jo aldrig mere.
Lad Samfundet understøtte eder,
naar det ikke vil skaffe jer
Arbejde. Det kan jo være ligemeget, om
Pengene kommer fra
Fattigvæsenet eller Hjælpekassen.
Vil Socialdemokratiet ikke, at I
kommer paa Fattigvæsenet, ja saa
maa det sørge for Arbejde eller
Understøttelse til alle arbejdsløse.
C.
Revolutionær
Arbejderforbund:
Formand: Mart. Jensen,
Studiestræde 411 B„ Københ. K.
Kontoret: Smedegade 4 Kæld.,
København N., er aabent
Lørdag Aften fra Kl. 6—8.
Revolutionær
Arbejderforbund
afholder Medlemsmøde Torsdag
d. 14. og Torsdag d. 28. Maj
Kl. 8 Aft. i „Kommunekælderen"
(Hj. af Gothersgade og
Farimagsgade.) Styrelsen.
Stof, som indsendes til Bladet,
maa senest være Redaktionen i
Hænde 14 Dage før Bladets
Udgivelse.
Adresse: „Solidaritet’’s
Redaktion, Smedegade 4.
LÆS Bogen om
Machnobevæ-gelsen. Giver udmærkede Bidrag
til Belysning af den russiske
Revolution. Prisen er kun Kr. 2,50,
og Bogen kan købes paa
„Solidaritets Ekspedition.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
