Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Vinden naaede dem, de bsjede sig og en Regn af
vissent Lsv spredtes over lorden.
Grev Henning gik langsomt ad samme Vej, ad
hvilkcn han var kommen, udcn at tamke paa noget
Maal. Da Stien pludselig fra Skoven forte mo i
Haven, fslte han som en Skuffelse over, at hans
Vandring allerede var til Ende; han knndc, syntes
det ham, vcrre vedbleven at gaa saalcdcs altid.
Forst da han atter betraadte Gaarden, randt det
I)QM i Hu, hvorefter han var gaact nd, men hall
fortrsd ikke, at han ikke havde fulgt sin Bestemmelse.
— De fsrstc Dage ester Henning Rosenstjolds
fsrste Gang i Skoven var en na-stcn lykkelig Tid for
ham. Daglig var han paa Vandring i Skoven,
snart her, snart der, og helt glcmmende Fortidcn og
alt Andet levede han i nforstyrret Omgang med Na
turen, den, som han hidtil kun havde kjendt fra Pro
menaderidt i Boulognestoven eller VinMnes. Alt
var ham nyt, men Tilegnclscn af diose nye Indlryk
virkede ikke trcrttendc; gjcnnem dem fandt han Fred
og Hvile, ikke alenc saa lcrnge han vandrede mellem
de hojc Trcrer, men ogsaa naar han vendte hjem og
sad alenc paa det store Skovgaard.
Efteraaret var mildt, November var kommen,
uden endnu at have bragt Nattefrost. Men en Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
