- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
347

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Del: Forbundet i Tal (Sv. Trier) - 2. Medlemmernes økonomiske Ofre til Forbundet. Forbundets Kontingentindtægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

347

2. Medlemmernes økonomiske Ofre til Forbundet.
Forbundets Kontingentindtægt.

Hvilke Ofre har Medlemmerne i Solidaritetens Navn gjort
for deres Organisation? Tal alene giver ikke Svar paa
Spørgs-maalet. Hvad der under Konflikter er ofret af personlig
Velfærd, hvilke Liv, der er gaaet tabt eller ødelagt ved
Samholdets Krav, kan ikke oplyses. Ej heller de økonomiske
Ofre, der bestaar i, at Sparekassebøger er tømt, og Møbler
og Sengetøj sat ud. Her maa man indskrænke sig til de
økonomiske Ofre, Medlemmerne har gjort gennem Forbundet
ved deres Kontingenter, ordinære saavel som ekstraordinære.
Alle frivillige Bidrag gennem Afdelingerne eller helt udenom
Forbundet, som er ydet under Konflikter i andre Fag o. 1.,
undgaar her vor Opmærksomhed. For Tiden før 1895, da det
meste af Konfliktsunderstøttelser gik udenom Forbundet,,
eller der blev lignet Bidrag til enkelte bestemte Konflikter,
mangler vi saa udtømmende Oplysninger, at de her kan
anføres, men Beløbene er — i alt Fald bortset fra 1891—92 —
ikke betydelige.

De Oplysninger, man med Sikkerhed kan give om de
ydede Kontingenter — ofret af Medlemmerne — til
Administrationskassen, Rejse- og Understøttelseskassen og Strejke- (eller
Reserve-) Fondet, er anført i nedenstaaende Tabel. For Tiden
efter 1. Januar 1908, da Rejse- og Understøttelseskassen gik
over til at blive en statsanerkendt Arbejdsløshedskasse, er
Kontingentet alligevel anført (ligesom i følgende Tabeller
Kassens Udgifter og Formue), idet man for at muliggøre en
Sammenligning med tidligere Aar stadig har opfattet Kassen
som en Del af Forbundet trods den formelle og reelle
Adskillelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free