- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
303

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1910

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

Søndermarken, samt hele den Gæstfrihed, de var Genstand
for under Opholdet her. De fleste af Fagforeningerne havde
saaledes indbudt deres i Kongressen deltagende Kolleger til
en eller anden Festaften, som i Forbindelse med selve de
nævnte Festarrangements behageliggjorde Opholdet for dem.
Kongressen bidrog paa den mest udmærkede Maade til at
vække den internationale Interesse for vore Organisationer
her til Lands.

Aarets store Begivenhed er Afslutningen af den nye 5-aarige
Overenskomst med Arbejdsgiversammenslutningen. Herom
indeholder Oktober Fagblad en orienterende Artikel, som vi
her skal gengive i sin Ordlyd:

„Paa det Tidspunkt, da nærværende Artikel skrives, den 19.
Oktober, staar ovennævnte Spørgsmaal endnu ubesvaret, og deri er for
saa vidt intet mærkeligt, som Erfaringen viser, at der først kommer
Fart i Forhandlingerne om en Overenskomst paa det Tidspunkt,
hvor den i den gældende Overenskomst fastsatte Termin er ved at
løbe ud. Men dette forhøjer tillige Spændingen, og mange af vore
Medlemmer gaar sikkert i Øjeblikket med en stærk Længsel efter at
faa Spørgsmaalet besvaret. Alle ved, at Situationen er ret
vanskelig. De fleste har hørt om, at der i Aar og til næste Aar vil kunne
opsiges Fagoverenskomster gældende for omkring 50,000
organiserede Arbejdere eller Halvparten af Medlemsantallet i De samvirkende
Fagforbund. Dertil kommer, at Arbejdsforholdene ingenlunde kan
siges at være særlig gunstige. Byggeriet i København ligger, som
bekendt, brak endnu, paa Skibsværfterne er der kun lidt at bestille,
Staten synes mere ligegyldig end nogensinde før med Hensyn til
Bevarelsen af Statens Bestillinger for Landets egen Industri, og
vort Agrarregimente vilde, som enhver ved, ikke tillade, at der nu,
medens Tiderne var daarlige, blev taget fat paa Storstrømsbroen
for Jernbanetraflken mellem Masnedø og Orehoved.

Paa samme Tid er der Dyrtid i Landet, hvorfor Kravet om
fortsat Forbedring af Arbejdsforholdene trænger sig paa, og naar
dertil kommer, at det for den hele faglige Situation til det kommende
Foraar vil være af den allerstørste Betydning, om der oprettes en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free