Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
des til Kommissionen. Saa f!ete øgfaa. Derved blev det Stillet i
Bero med „hin forhadte Ret til at beregne Sig SkydSgodtgjørelfe Sor et
Større Antal Rofolk eller Hefte, end der i Virkeligheden benyttes"’).
Et kongeligt SkydSlovforflag med lidet indgribende Forandringer frem=
fattes for Storthinget i 1842; men vedkommende Udvalg magtede ikke
at faa noget færdigt. SkydSlovgivmttgeu og „hin forhadte Ret" blev
fremdeles forn dett var, til „dobbelt Fordel" for Vedkommende.
J 1845 forelagde Regjeringen Storthinget et Forflag, der i det
meget omtviftede Punkt, om hvorvidt offentlige Tjeneftemænd burde
kunne beregne fig godtgjort Udlæg, fom ikke var udlagt, afveg fra fine
Forgjængere. Blandt mere anfører Regjeringen: at det ej bør lægges
Nogen tillaft, at han beregner fig deti fulde lovhjemlede
StydSgodtgjø-relfe, om han end befparer nogen Del af famme, og at den Uvillie, fom
jævnlig har ytret fig, forsaavidt er ubillig og ubeføjet. Men paa den anden
Side lader det fig ikke uægte, at SkydSgodtgjorelfen, der fluide være en
ErStatning for hafte Udgifter, faaledeS fom Forholdet nu er, mere har
antaget Særkjendet af en Sportel,2) og mod Heufigten kan büve,
lige-fom den i mange Tilfælde virkelig bliver, ett Judtægtskilde for
Vedkom-mende. Fra dette Synspunkt mangler MiSnøjen med §§ 6 og 5 t
Loven af 1821 og 1824 ikke rimelig Grund, ügcSom denne MiSnøje
alle-rede i Sig feft> er et Onde, og det af en faa meget betænkeligere Natur,
fom dett — — — tildels har taget ett faadatt Retning, at
Embeds-Standens AnSeelSe og AgtelSen Sor Samme er udfat Sor at lide derunder.
De Ulemper, font ville være forbundne med, at der ej maa beregnes
godtgjort ftørre SkydS end virkelig benyttet, antages ikke at være af
nogen færdeleS Betydenhed, naar Fordringerne om at godtgjøre
Reg-ningerneS Rigtighed ikke ftrækker videre, end rimeligt kan være, nemlig
om, hvormattge Hefte eller Rofolf den Rejfende har brugt. Det kan
og bør være det Offentlige ligegyldigt, om den RejSettde benytter egen,
laant, eller Sor billigere end den Sædvanlige SkVdSbetaüng lejet
Befor-bring. Naar det beftemmeS, at der ej maa beregnes højere SkydS end
efter det Antal Hefte eller Rofolk, fom virkelig er benyttet, og naar
derhos i Almindelighed ingen videre Bevidnelfc (Legitimation) SordreS,
end den RejSendeS egen Bekræftelfe, hvorved det Offentlige tør attfeeS
betrygget, fkjønneS ikke rettere, end at alle l;er i væfentlig Betragtning
kommende Hentøn ^ar faaet tilbørlig Jnoflydetfe, og at Sagen derved
vil være bragt i en faadatt Stilling, at al grundet Anledning til Klage
maa anfeeS bævet3).
JSølge foranftaaende fortrinlige Udtalelfe af Regjeringen forefXog den
ogfaa følgende fom Lovens § 35: „Til fitt Befordring paa Rejfer i
offentlige Anliggender er Vedkommende berettiget til at benytte <£>kydS
efter nedenstaaende Anordning, dog kan ej SordreS Godtgjørelse for
») ©tortçingstø. 1839, Slug., 138.
2) 3nbtægt, tfær toeb 23retoffaber§ gorfattelje af ©mbebsmænb.
3) ©torfyngSrø. 1845, 4be ®el, 9io. 57 ©. 1—2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
