Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjeldørreten - Ved Elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
ved, at man, medens Fortommen er i Våndet,
med den Haand, der ikke fører Stangen, trækker
den fornødne Længde af Snellen, og saa ved et
noget kraftigere Tilbageslag, idet det nye Kast
skal gjøres, strækker Snøret. Er man en
øvet Fisker, og har man vænnet sig til denne
Methode, er den fuldt tilfredsstillende. I mod
sat Fald tør det være at anbefale at sænke
noget af Snøret i Våndet, idet Forlængningen
trækkes af Snellen, og derpaa ved et Drag med
Stangen bringe Snøret ud, medens det hviler i
Våndet. Naar man da gjør det næste Kast, har
man den nye Længde for sig, idet Fortømmen
forlader Våndet; dette letter altidden mindre øvede
Fisker i Kastningen. Er Strømmen ganske rolig,
under Overgang til stille Vand, kan man frem
bringe Fluens dandsende Bevægelse ved en svag
Vibreren mod Stangens Spids. I klart Veir, da Fisken
ser meget godt mod Dagen, er en saadan Frem
gangsmaade at anbefale ; thi idet Fortømmen lige
som ganske sagte skjælver, sees den ikke saa let,
som naar den fortoner sig i en rolig fremadskri
dende og sammenhængende Retlinie. Ligesom
begyndende Fiskere i Regelen kaste haardhændt,
ere de ogsaa ivrige, naar de se Ørreten slåa. De
ville da gjerne ved et Ryk faa Fisken til at hænge
paa; de opnaa altid, at Fluerne i en Fart komme
N. J. Gregersen: I Skov og Mark. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
