Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjeldørreten - Ved Elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
indtil den er bleven mættet, det Sidste, naar den
ikke længer lader sig friste, selv af Lækkerbid
skener. Fisket med Flue ophører paa Grund af
Vandets grumsede Beskaffenhed eller den frem
herskende hvidskummede Overflade under saadanne
Omstændigheder i begge Tilfælde, derimod vil
man i hine Forhold finde Aarsagen til, at man
under stærk Flom til sine Tider kan fiske udmær
ket med Medemark, til andre Tider vanskelig faa
en Fisk.
Efter en stærk Flom vil det altid vare noget,
før Elven synker ned til almindelig Vandstand,
dog vil man i saa Henseende finde en væsentlig
Forskjel mellem længere Vasdrag, der, uden at
være regulerede ved Damme i Våndene, gjennem
løbe et eller flere betydelige saadanne, og korte
Vasdrag uden Indsøer. I den første Slags Elve
kommer Flommen ikke saa hurtig, og det tåger
derpaa længer Tid, før Våndet synker; er Elve
strækningerne mellem Våndene ikke altfor korte,
vil i saadanne Vasdrag altid endel af den Ørret,
der ved Flommens Begyndelse har forladt Våndet
for at søge Næring i Elven, forblive i denne.
I korte Elve uden Indsøer stiger Våndet hurtigt
og falder næsten ligesaa hurtigt, ligesom Elven
ikke har noget Reservoir, fra hvilket Flommen
bringer den Tilstrømning af Fisk. Efter disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
