Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - V. En Oktoberdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
dem fra hinanden. Hannen flyver gjentagne Gange
forbi Dig, medens Du lokker; den har sikkert
nok erfaret, at ikke alt, der høres som Hjærpe,
er at lide paa. Tilsidst slaar den sig ind bag
Dig i en stor Gran, saa nær Dig, at Du faar et
langt, men heldigt Skud paa den. Hunnen lader
Du uforstyrret, sikker paa, at den inden føie Tid
finder sig en ny Mage.
Du har nu skudt 7 Fugle. Solen nærmer
sig allerede Randen af de vestlige Aaser, Din Vei
har ført Dig langt fra Bygden, og Du haster paa
Hjemveien.
Udbyttet frister ikke Jægeren til en saadan
Anvendelse af en Jagtdag, ligesaalidt Spændingen.
Dertil er Hjærpen en for übetydelig Fugl. Men
det er den mangefarvede Skovs Skjønhed og Ynde,
de ensfarvede Granliers Alvor, den hele Naturs
tiltalende Melankoli og Ensomhedens Trylleri,
som drager Dig.
Forfatteren har, navnlig i Ungdomsaarene, til
bragt mangen saadan Dag i Mark og Skov, blot
for at skyde nogle Hjærper. En af disse Dage
har jeg her beskrevet. De høre til de behage
ligste Minder fra mit Jægerliv. Naturens Bog kan
læses paa mange Maader; denne er ingenlunde
mindst tiltrækkende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
