Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - III. Levevis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
sig frem er, hvor disse Mord- og Marterredskaber
ere opstillede, dens Fordærvelse. Det kan uden
Overdrivelse siges, at en Stokkefanger og Snare
sætter, der forstaar sin Dont, har det i sin Magt,
naar han faar Nys om, hvor et Hjærpekuld ophol
der sig, at indgjærde Jordsmonnet saaledes med
Snarer, at der ikke bliver en Fugl tilbage. Og
saaledes som disse Stakler pines, naar de ere
komne fast med en Vinge eller et Ben og levende
oppebie F^angstmandens Ankomst! Udebliver
denne, sulter det stakkels pinte Dyr ihjæl.
Til den Forringelse i Hjærpestanden, som for
nævnte Forfølgere volde, kommer da Jægerens
Efterstræbelse. Denne er skadeligst om Vaaren.
Det er absolut en Feil, at ikkeHjærpen er fredet
fra 1 5de Marts af. Naar Hannen skydes, før Æg
lægningen er forbi, gaar det jo udover Kuldet el
ler dets Talrighed, og naar Hunnen ogsaa stryger
med, hvad om Vaaren ofte hænder, er der gjort
rent Bord. Saa meget uklogere er dette, som
Hjærpen ikke drager sin Vei, den findes jo igjen
noget nær paa samme Sted til Høsten, men da
flerdobbelt. Hjærpens hele Familievis og øvrige
Forhold gjør det dog til ren Ekonomi, at den
spares om Vaaren.
Derimod kan formentlig Tiden for Høstjagten
uden Skade sættes til iode August.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
