Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
godt, Du ikke tog Veien tilbage til Sæteren, men
over Langmyrene, thi selv her er det slemt nok
at vinde ned. Brattere og brattere, trangere og
trangere bliver det, og den flækkevis nøgne Skare,
som Du nu maa over i de tætte Snar, bringer
snart den ene, snart den anden Ski til at glide
ud ; Du har din hele Færdighed behov. Uaflade
lig maa Du bøie Dig hid og did og gjøre Dig
saa liden, Du kan, for at undgaa de mangfoldige
Grene og Kviste, der slåa Dig imod. Sneen drys
ser nedover Dig fra Træerne, som Du farer unden
og Du ryster Dig engang imellem, naar den smel
ter bag i Nakken. Du gaar mer og mer forsig
tig og slipper ned uden Skrammer; overende maa
Du imidlertid et Par Gange, enten Du vil eller ei,
baade Du og Skræppen og Riflen. Men saa er
Du ogsaa over det bratteste ; det gaar af sig selv
gjennem Nedmarkerne, over Myrerne og Stormoen
nedover. Det er langt paa Kvæld, naar Du nær
mer Dig Bygden; Lysene blinke venlig til Dig
fra dit Nattekvarter, og snart standser Du paa
Tunet, godslig hilset af Husets Folk og frittet om,
»hvor det gik«.
Det gik godt. Ikke alene eller endog mest
fordi Du vendte hjem med Bytte, men fordi Du
har tilbragt en herlig Dag, kjæmpet med Vinte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
