Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
paa Fuglene, som Du sikkert tror sidde rolige,
hvor Du sidst saa dem. Nu stiger Du afSkierne
— rigtig, den gamle Sne er haard nok heroppe
til at bære Dig, sagte fremad da mod dit Bytte.
Der sidde de første tvende. Hvor smukke de for
tone sig i den dalende Vintersol ; endnu nogle
Skridt hen til den gamle, kvistede Furu foran Dig,
der er Du i Hold. Hvem ved! kanske Du kan
faa tvende Skud ; en løs Patron stikkes i Veste
lommen, Du standser bag Furuen og ser Dig ud
en Kvist i passende Høide til godt Anlæg. Du
ser den «hvide Flæk«, Holdets Maaler hos de
gamle Tiurskyttere. Den øverste af Tiurerne har
mærket Uraad, den begynder at række Hals og
vride paa Hovedet snart til den ene, snart til den
anden Side; der er ingen Tid at spilde. Se saa,
— Du faar netop passende Anlæg, naar Du lægger
Dig paa det ene Knæ; Tiuren vender nu Siden
til Dig, hold paa Vingeknuden — dog, Du maa
rense Sigtet paany, der er drysset Sne ned paa
det. Nu er alting rede, — sikkert Sigte da og
stø Arm. Du puster godt ud, thi Du mærker, at
Iveren er større, end godt er, naar man skal skyde
sikkert med Rifle. Skuddet lyder dumpt, og Du
tykkes høre Kuglen slåa an; der er et stærkt
Vingebrag af lettende Fugle, og Du iler med at
faa den anden Patron fra Lommen i Riflen. Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
