Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VIII. Storfugljagt for staaende Hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Terrain, hvor de umiddelbart dækkende Gjenstande
ere faa og derfor glesne. Saaledes, hvor Skov
bunden alene er bedækket med kort Lyng, og
hvor ikke Enerbuske, tæt Ungskov, Vindfald,
Kvas og a. d. tilbyder Fuglen andet Skjul. Dens
store Legeme gjør det da umuligt for den at
gjemme sig, og at den kan dette, er overalt Ho
vedbetingelsen for, at den trykker. I saadan Mark
maa man derfor ogsaa her se til at kunne følge
Side om Side med Hunden, og det gjælder om,
at denne trækker forsigtig an paa langt Hold.
En Hund, der itide rapporterer, kan under saa
danne Omstændigheder gjøre det muligt for Jæ
geren at faa Skud paa Fuglen, hvor dette el’ers
skulde have været ugjørligt. Man faar dog udert
denne Egenskab hos Hunden undertiden Skud paa
en eller anden af Kuldet, idet Fuglene fiyve op,
men da i Regelen paa meget langt Hold; slåa de
sig paany ned i lignende Terrain, blive de endnu
skyere.
I stærkt bedækket Mark er Forholdet gunsti
gere. Her kan undertiden Fuglen, naar Veiret er
godt, trykke lige indtil man træder den op, navn
lig, om den ligger i høit Græs ; man har da kun
den Ulempe at overvinde, som Skovens Tæthed
og den deraf fiydende Vanskelighed ved at se
Fuglen nogen længere Strækning, idet den flyver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
