Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - V. En Vaarnat paa Tiurleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
lige hen til den, skal Du faa Øie paa Fuglen.
Nu et Par Spil til, og saa Du er foran
Træet, i tre Spil efter hverandre bøier Du Dig
for at se, hvor Fuglen sidder, men forgjæves.
»Ja saa«, udbryder Du ved Dig selv, »er det der,
Du holder til« — den gjør en Vending under
Spillet, og Du ser det Hvide i den vifteformige
Stjerts Fjærring — nu Skuddet efter Klunken,
om det skulde gaa galt — nei, der kommer den !
Du har truffet godt, den rører sig ikke. Du veier
Fuglen i Haanden, den er tung, det er en præg
tig Fugl — den var vist Høvdingen paa Pladsen,
ialfald har den seet mere end én Sommer, før den
fandt sin Bane.
Det er endnu tidlig paa Morgenen. Du ka
ster Fuglen over Skulderen og vandrer videre, forbi
det Sted, hvor Du sad i Aftes, og over til den mod
satte Kant af Legen. Did kunde Du ikke høre
igaar og din Kammerat endnu mindre, Kan for
den Sags Skyld gjerne sidde baade en og flere
Fugle dernede. Dog, Du hører Intet; mulig der
iaar ikke har været flere Fugle paa Legen, mulig
andre ere komne Dig i Forkjøbet. Et Skud hø
res fra den anden Kant, det er fra Kammeratens
Bøsse. Et høit og kraftigt »Todt« forkynder
hans nye Held. Nu tilbage til vor Nying for at
styrke os lidt, før vi drage hjem med vort Bytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
