Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IV. Forplantning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Omstændigheder tilstede, blive Æggene i kolde
Aaringer alligevel hyppig udsatte for at tåge Skade
af Frost, idet Røien under Legen er fraværende
fra Redet just i den Tid af Døgnet, den gryende
Morgenstund, da Kulden baade er strengest og
virksomst.
De ikke saa faa Røier, der lægge sine Æg
helt ned mod de beboede Strøg, ere desuden me
get udsatte for at faa samme ødelagte af Ræv,
Kraake o. a. d. Mindre er dette Tilfælde ide
indre Skovmarker, hvor disse Redeforstyrrere sjeld
nere forekomme; men her gjør Nøddeskrigen, der
har en ganske særegen Færdighed i at opdage
de vilde Hønsefugles Reder, lignende Skade. En
anden Omstændighed kommer ogsaa til. Saa om
hyggelig Røien end er for Tiurens Sikkerhed, og
saa opoffrende den er for sine Kyllinger, har den
ikke den samme Følelse for Bevarelsen af sine
Æg. Naar den af Mennesker er bleven forstyrret
og jaget af sit Rede nogle Gange, forlader den
samme "ganske, og dens Bestemmelse i Naturens
Husholdning bliver da for dette Aar uopfyldt.
En større Indflydelse paa dens Afkoms Tal
righed, end mange Jægere ville indrømme, har
Spillets Forstyrrelse. For at erholde nogenlunde
Vished herom maatte man tilnærmelsesvis kunne
angive, paa hvilken Tid af Døgnet Parringen sæd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
