Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - V. Harejagt paa Sporsne uden Hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
gjøre det altfor vanskeligt, og, naar Haren gaar
op i Hovedveien, umuligt at greie Sporet. I dette
Tilfælde gjør man rettest i, naar man har skræmt
den første Hare, at lade den være i Ro, i Haab
om, at den ikke gaar saa langt som hen i Ho
vedveien, før den paany sætter sig ind. Man op
søger da imedens en anden Hare, og vender, naar
man er færdig med denne, tilbage til det første
Spor, for at have en ny Chance til at skyde den
paa Sæde eller i Udsprang. Har den sat rolig
et Par Timer, er Udsigten omtrent den Samme,
som første Gang, til at faa Skud paa den; men
har den sat ganske kort inde, er den meget sky
ere. Er det Tøveir efter nyfalden Sne, lader det
sig dog gjøre, om Traakket endog er meget stærkt,
at forfølge Haren. De nye Spor vise sig da for
holdsvis tydelige.
Hvor Harestanden er saa stærk, nytter det
selvfølgelig heller ikke at jage paa Sporsne, naar
Sneen er bleven mer end natgammel. Bedst er
det, at Sneen er falden i den første Del af Natten,
saa man kun har Morgensporene at greie. — Er
Harestanden tynd, og det er koldt, kan man gaa
paa Spor efter enkelt Hare, selv om Sneen har
lagt flere Nætter; thi ved opmærksomt at betragte
Sporet, vil man paa længere Strækninger se, at
det er indbræmmet noget i Kanterne af Natte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
