- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
170

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

gange dybere er helvede, siden menneskene slog tre
nagler gjennem Kristi hænder og fødder."

Da satte manden i en skrækkelig ed og
styrtede ud. Og jeg var alene i den natlige kirke.

Jeg gik ud af skriftestolen, knælte ved alteret
og bad længe for den forhærdede. Men da jeg saa
op til Guds moders billede, — da var det, som
traadte hun pludselig frem af nischen og stod der,
hun med barnet, i den evige lampes blodrøde lys.

Jeg for forfærdet op og vilde ud af kirken, ud
i den friske aften. Se, da var døren lukket.

Jeg havde ikke lagt mærke til det. Kirken
laa ensomt; det nærmeste hus var lighuset. Der
hører ingen, hvor højt man end vilde raabe. Saa
var jeg indelaaset i den mørke hvælving, hvor jeg
saa of’te havde talt om djævelen og helvedes evige
pinsler.—Her troner den evige Gud i sandhed; nu
er du alene med ham; nu skal du aflægge regnskab
for, hvorledes du sonx hans stedfortræder har
forkyndt hans høje lære for menneskene.

Op til alteret tør jeg ikke komme; det
skrækkelige billede staar der, som i luften, det røde lys
svæver henimod mig. Jeg iler paa taaspidserne fra
den ene krog til den anden, kryber endelig ind i
skriftestolen igjen og trækker forhænget for.

Saa sad jeg da her, angst i sind. Jeg syntes
uafladelig, at forhænget maatte bevæge sig og en
kold haand gribe ind efter mit troløse hjærte. Men
alt var roligt og stille; bare uret oppe i taarnet slog nu
og da sine kvarterslag, og forbi det høje vindu, som
maanen nu sken igjennem, gled af og til en
flaggermus. Jeg lukkede øjnene og prøvede at sove. Men
søvnen kom ikke. Tankerne derimod, de kom.

Ja, ellers knæler de derude paa trinet, de arme
syndere og forsker i sin samvittighed; men idag
forsker skriftefaderen selv engang. — Jeg saa til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free